True

Håndklædeark eller papirhåndklæder

Håndklædeark eller papirhåndklæder

Om du kalder dem håndklædeark eller papirhåndklæder kommer ud på et - der er nemlig tale om de stykker papir, man bruger til at tørre sine hænder efter håndvask. Alle kender dem, og om man kalder dem det ene eller det andet er ikke vigtigt. Det vigtige er, at vi har et stort udvalg af håndklædeark til stærke priser.
Vores brede udvalg af papirhåndklæder tæller naturligvis en række forskellige størrelser, som passer i langt de fleste af de mest populære dispensere til håndklædeark. Uanset størrelsen på din dispenser, vil du altså kunne finde håndklædeark, som passer til dit setup, og hvis du vil være helt sikker, kan du klikke ind på de forskellige muligheder. Vi har lagt kompatible dispensere ind under relaterede produkter for at gøre det lettere for dig at vælge rigtigt.
Ud over størrelsen kan du også vælge mellem flere antal lag, papirhåndklædernes foldning og meget mere.


Papirhåndklæder i genbrugt papir

Det er muligt at genbruge papir, og det gælder ikke kun papir til printeren eller emballage. Man kan nemlig også få håndklædeark i genbrugspapir for at belaste vores klode og vores klima en smule mindre.
Her vil afvejningen nogle gange være miljø kontra komfort, da papir lavet af genbrugspapirmateriale nogle gange kan have en lidt mere grov tekstur, men sådan er det ikke nødvendigvis. Produktionsteknikker forbedres hele tiden, og i dag kan man ofte få papirhåndklæder lavet af genbrugspapirmasse, som er komfortable og effektive.
Der er selvfølgelig også muligheden at vælge håndklædeark af en kombination af nypapir og genbrugspapirmasse. Det giver lidt fra begge verdener.


Svanemærkede håndklædeark

Ligesom vi har svanemærkede rengøringsmidler har vi selvfølgelig også svanemærkede håndklædeark i vores sortiment. Ligesom at vælge håndklædeark af genbrugspapir er det en god ting for kloden og for vores miljø at vælge svanemærkede produkter.
Svanemærket er en sikker og simpel måde at sikre sig, at et produkt er fremstillet med respekt for miljø, klima og produktionspersonale. Mærkningsordningen er en succeshistorie fra Norden, fordi den faktisk kom før EU-blomsten, der i vid udstrækning har samme målsætning.
For papir er det vigtigt at kigge efter sådan noget som svanemærket, hvis man har grønne ambitioner, fordi der i fremstillingen af papirhåndklæder skal bruges materialer og kemikalier, der kan være krævende for miljøet, hvis det ikke gøres ordentligt. Derfor anbefaler vi gerne at vælge vores svanemærkede produkter.


Interfold for enkelte ark

Husk på, at hvis du gerne vil have, at din dispenser giver et enkelt papirhåndklæde ad gangen og samtidig trækker det efterfølgende papirhåndklæde klar, så skal du kigge efter vores håndklædeark med interfold.
Den måde at folde håndklædearkene på gør netop det - man får kun et enkelt ark med, når man tager et papir til sine hænder, og det næste er klar til at blive taget. Det kan være med til at nedsætte forbruget af papir, fordi man ikke uforvarende kommer til at tage mange flere, end man skal bruge.
I øvrigt er det oftest muligt at tørre hænderne tilfredsstillende med ét til to ark papir, og kan man få indført en målsætning om kun at bruge et håndklædeark pr. håndvask på arbejdspladsen, kan der både være penge at spare, og man skåner også miljøet og klimaet for unødig belastning.

# Miljøbeskyttelse Absorbenter

Artikler

Lær mere om PPE og abonner på vores artikler her.

Del dette indlæg

EN 50365: 2002 elektrisk isolerende sikkerhedshjelme
Beskyttelse mod elektriske farer ved lavspændingsinstallationer
app-image

To install this Web App in your iPhone/iPad press pwa-icon and then Add to Home Screen.

Sikkerhed for alle

Hold dig sikkert opdateret med seneste nyheder og viden indenfor PPE og arbejdsmiljø