Nyttige links
AT-vejledning vedrørende åndedrætsværn
AT-vejledning vedrørende trykluft til åndedrætsværn
En guide om åndedrætsværn
Nominel beskyttelsesfaktor |
Valg af åndedrætsværn
Først skal du vælge mellem, om du kan bruge åndedrætsværn med filter, eller om du er nødt til at bruge luftforsynet åndedrætsværn.
Luftforsynet åndedrætsværn skal bruges hvis:
- der er oxygenmangel
- der ikke findes filtre, der kan fjerne forureningen
- der er højere koncentrationer af forurening end filtrene er beregnet til
- særlige myndighedsregler kræver det
- andre særlige grunde gør det nødvendigt (f.eks. varme- kuldeproblemer)
Filtrerende åndedrætsværn kan bruges i alle andre situationer, hvis der altså findes et egnet filter! Der findes tre hovedtyper af filtrerende åndedrætsværn:
- hel- og halvmasker med udskiftelige filtre
- filtrerende ansigtsmasker med faste filtre, eller helt af filtermateriale
- turboåndedrætsværn
Ved de to første typer suger du selv luften ind i masken ved hjælp af dine lunger (undertryksudstyr) Ved turboåndedrætsværnet sørger en batteridrevet ventilator (blæser) for, at luften suges gennem filtrene og føres til en maske, skærm, hætte eller hjelm.
Hvad er åndedrætsværn?
Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel, der skal beskytte brugeren mod indåndingsfarer.
Indåndingsfarer kan være forureninger i luften, iltmangel (under 17% oxygen i luften) eller begge dele samtidigt.
Åndedrætsværn findes i mange forskellige typer og hovedopdeles i filtrerende åndedrætsværn og luftforsynet åndedrætsværn. Filtrerende åndedrætsværn fjerner forureninger i luften, hvis der findes en egnet filtertype, men beskytter ikke mod iltmangel. Luftforsynet åndedrætsværn beskytter både mod luftforureninger og mod iltmangel, fordi det isolerer brugeren fra omgivelserne og tilfører erstatningsluft.
Et åndedrætsværn består af en tilslutningsdel (hel-, halv-, kvartmaske, hjelm, hætte eller skærm) og en forsyningsdel (filter/filtre ellerluft forsyning fra kompressor, trykflasker og lign.).
Tilslutningsdelen omslutter brugerens åndedrætsorganer. Forsyningsdelen enten renser den omgivende luft for forureninger (filtre) eller tilfører ren erstatningsluft (åndemiddelluft) til tilslutningsdelen.
Filtrerende åndedrætsværn kan yderligere opdeles i:
Masker med udskiftelige filtre
Filtrerende ansigtsmasker (faste filtre) Turboudstyr (med filter/filtre og blæser) Masker med udskiftelige filtre er det "klassiske" udstyr. I filtrerende ansigtsmasker (tidl. éngangsmasker) er maske og filter en uadskillelig enhed. Turboudstyr består af en tilslutningsdel og en forsyningsdel i form af udskiftelige filtre, med en blæser eller pumpe, der suger luften gennem filtrene. Turboudstyr må aldrig forveksles med luftforsynet åndedrætsværn, da det ikke beskytter mod iltmangel og som andet udstyr med filtre, kun beskytter mod de forureninger i luften, som filtrene kan fjerne. Luftforsynet åndedrætsværn kan opdeles i:
Afhængigt (af slanger) åndedrætsværn
Kompressor- (trykluft) maske
Selvsugermaske
Uafhængigt åndedrætsværn (luftforsyningen medbringes)
Trykflaskeapparat
Kredsløbsapparat
Kompressormasken får luft gennem slanger (og evt. rørsystemer) fra en kompressor. Selvsugermasken får også luft gennem slanger, men den tages fra atmosfæren i så stor afstand fra brugeren, at den ikke er forurenet. Trykflaskeapparater er baseret på, at brugeren bærer sin luft i en eller flere trykflasker på ryggen. Kredsløbsapparater er udstyr, hvor udåndingsluften renses og genanvendes. Samtidigt tilføres en lille mængde ilt til erstatning for iltforbruget.
Der er altså tre hovedtyper filtrerende åndedrætsværn og fire hovedtyperaf luftforsynet åndedrætsværn. Typerne kan yderligere under opdeles i henhold til klassificeringen i den europæiske standard EN 133.
Filtre til filtrerende åndedrætsværn kan være partikelfiltre, gas/dampfiltre eller en kombination af disse. Filtrene findes i forskellige typer. Partikelfiltre beskytter ikke mod gasser og dampe og gas/dampfiltre beskytter ikke mod partikler.
Valg af filter
Valg af filter forudsætter, at man ved, hvilke forurening(er) man skal beskyttes imod, og om de er på partikelform eller på gas/dampform.
Partikelfiltre findes i 3 typer: P1, P2 og P3. P1 er det mindst effektive; P3 det mest effektive. P1 filtre er kun til faste partikler. P2 og P3 filtre kanvære godkendte til faste partikler alene (mærkes P2S og P3S) eller til både faste- og væskeformige partikler (mærkes P2SL og P3SL). S og L betegnelserne stammer fra engelsk: S = solid (faste), L = liquid (væskeformige).
For filtrerende ansigtsmasker bruges betegnelsen FF, f.eks.: FFP2S. (FF er engelsk og betyder FFP3SL: filtrerende ansigtsmaske, klasse P3 til faste og væskeformige partikler).
Filtermateriale
Et partikelfilter består af et tredimensionalt netværk af fibre, som partiklerne kan hæfte sig ved på grund af en række filtreringsmekanismer.
Filtreringen er ikke en sining, dvs. at partiklerne tilbageholdes, fordi de er større end åbningerne mellem fibrene. Det er andre fysiske mekanismer der virker ved filtreringen. En vigtig filtreringsmekanisme er i mange tilfælde elektrostatisk tiltrækning, fordi fibrene er elektrisk ladede.
Den samlede virkning af filtreringsmekanismerne er, at både meget små og meget store partikler let tilbageholdes af filtret, mens partikler i en mellemstørrelse i området 0,1 - 1,0 µ (1µ=1/1000 mm) er de sværeste at tilbageholde. Derfor bliver partikelfiltre ved godkendelsesprøvningen testet med netop denne kritiske partikelstørrelse, så man sikrer, at de er effektive overfor alle størrelser partikler, man kan komme ud for i arbejdsmiljøet.
Levetid for partikelfiltre
Fordi modstanden i partikelfiltre øges, når f.eks. flere støvpartikler optages, er det, der som regel afgør, hvornår filtret/masken skal skiftes, at modstanden mod at trække vejret bliver ubehageligt stor. Det gælder både for udskiftelige partikelfiltre til hel- og halvmasker og for partikelfiltrene i de såkaldte filtrerende ansigtsmasker (betegnet f.eks. FFP3).
Visse partikelfiltre/masker er mærkede med D efter tygebetegnelsen, f.eks. FFP3D. Det angiver, at de har en særlig stor støvkapacitet, så modstanden kun stiger langsomt i takt med støvoptagelsen. Masker med D-mærkningen er egnede til flergangsbrug.
Sådan afhænger partikelfiltrenes effektivitet af partiklernes størrelse.
Standardens krav er testning ved den kritiske størrelse.
Type Farvekode Anvendelse A - Brun - Mod organiske dampe fra stoffer med kogepunkt over 65° som anført af fabrikanten. B - Grå - Mod uorganiske gasser og dampe som anført af fabrikanten. E - Gul - Mod sure gasser og dampe som anført af fabrikanten.
K - Grøn - Mod ammoniak og aminer som anført af fabrikanten.
Hver hovedtype har en farvekode og opdeles i 3 klasser efter størrelse (kapacitet). Et A-filter (mod visse opløsningsmiddeldampe) i klasse 2 vil derfor have en brun etiket med kodebetegnelsen A2. Ud over hovedtyperne af filtre findes andre typer: AX mod visse organiske dampe med kogepunkt på 65° eller lavere og specialfiltre mod f.eks. kviksølvdampe og nitrøse gasser.
Valg af den rigtige filtertype er afgørende for brugerens beskyttelse. Er man i tvivl så spørg fabrikanten, BST eller anden sagkyndig. For luftforsynet åndedrætsværn er det afgørende for brugerens sikkerhed, at luften er ren og egnet til indånding. Trykluftens renhed bør kontrolleres, da forureninger kan opstå dels i kompressorer dels i trykluftledninger (rør og slanger). BST og andre sagkyndige kan kontrollere luftens renhed ved en måling, hvis man ikke selv kan!
Visse turboudstyr og visse luftforsynede udstyr har mere eller mindre"åbne" tilslutningsdele i form at hjelme, skærme eller hætter. Disse udstyr beskytter kun brugeren så længe der kommer tilstrækkeligt meget luft til f.eks. skærmen (min. 120 ltr. pr. minut).
Åndedrætsværn beskytter kun brugeren, hvis det er valgt rigtigt, hvis det vedligeholdes rigtigt (hvis vedligeholdelse kræves), - og hvis det bruges på den rigtige måde! Åndedrætsværn skal beholdes på hele tiden mens man er i det forurenede område, ellers bliver beskyttelsen til falsk tryghed.
Opnår man f.eks. ved at bruge sin maske i hele arbejdstiden en beskyttelsesfaktor på 100 (luften er 100 gange renere indeni masken) vil man,hvis man tager masken af i bare 5% at tiden, kun opnå en beskyttelsesfaktor på 16 over hele arbejdstiden. Nedsættelsen i beskyttelsen bliver endnu mere dramatisk, hvis man som udgangspunkt tager udstyr der giver en højerebeskyttelsesfaktor på f.eks. 1000. Det tilsvarende tal bliver så kun 19.
Åndedrætsværn skal, for at måtte sælges og bruges, være CE-mærket.
I CE-mærkningen skal indgå registreringsnummeret på den godkendendeinstitution (bemyndigede organ) f.eks.: CE0086, CE0200 o.s.v.
Denne mærkning viser, at udstyret opfylder de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav i EF-direktivet om konstruktionskrav til personlige værnemidler i klasse 3 (den højeste klasse).
CE-mærkningen har nu afløst det tidligere grønne stjernemærke fra arbejdstilsynet.
De tekniske krav til åndedrætsværn findes i et større antal europæiske standarder f.eks. EN140 for halvmasker, EN149 for filtrerende ansigtsmasker, EN141 for gasfiltre o.s.v. Ikke alle standarder er endnu færdige.
Arbejdstilsynet har udgivet dels generelle regler for åndedrætsværn og dets brug, dels særlige regler i enkelte bekendtgørelser.
Uanset, hvor mange regler der er givet, er det stadig afgørende forbrugerens sikkerhed, at han/hun læser og forstår leverandørens brugsanvisning, der skal være på dansk.
Sikkerhedsskiltning
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder, hvor åndedrætsværn skal bruges, afmærkes med skiltning.
Skiltet er blåt med hvidt symbol.
|