EN-normer

eu-standarder

top
EUROPÆISKE STANDARDER FOR PERSONLIGE VÆRNEMIDLER

CE
CE-mærket giver, sagt på en enkel måde, en vare fri bevægelighed over grænserne mellem landene i Den europæiske Unions indre marked.
Det forenkler markedsovervågningen, men fortæller desuden brugere, sikkerhedansvarlige indkøbere og rådgivere, at produktet opfylder de væsentlige krav med hensyn til sikkerhed og sundhed ved brug af produktet. Det er af betydning for sikkerheden på arbejdspladsen, folkesundheden, og forbrugerbeskyttelsen. CE-mærkning af personlige værnemidler har været obligatorisk siden 1. juli 1995. Læs mere om CE

DIREKTIVER
ATEX Direktivet 94/9/EF

EN
De tekniske krav vedrørende et værnemiddels ydeevne er specificerede i de Europæiske Standarder (EN-standarder), der er såkaldte harmoniserede standarder eller i den tekniske beskrivelse, hvis en harmoniseret standard ikke findes.

European Norm = europæisk standard. Efterfølges af standardens nummer.
EN149:2001
Angiver at standarden er den udgave, der stammer fra 2001. Årstallet anføres undertiden for at understrege, hvilken udgave, der er tale om, så man f.eks. kan se, at det er den nyeste standard, der refereres til.

Vælg EN. Numerisk listet

EN136	Helmasker
EN140	Halvmasker og kvartmasker
EN141	Gasfiltre og kombinerede filtre
EN143	Partikelfiltre
EN146	Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt stive hætter eller hætter til beskyttelse mod partikler
EN149	Filtrerende ansigtsmasker til beskyttelse mod partikler
EN165	Øjenværn - Ordliste
EN166	Øjenværn - Almene krav
EN167	Øjenværn - Optiske prøvningsmetoder
EN168	Øjenværn - Ikke optiske prøvningsmetoder
EN169	Øjenværn - Filtre til svejsning og beslægtede processer - Transmissionskrav og anbefalet anvendelse
EN170	Øjenværn - Ultraviolette filtre - Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse
EN171	Øjenværn - Infrarøde filtre - Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse
EN172	Øjenværn - Solbeskyttelsesfiltre til erhvervsmæssigt brug
EN175	Udstyr til øjen- og ansigtsværn ved svejsning og lignende processer
EN270	Hætte med kompressorluftforsyning (afløses af EN 14594)
EN340	Beskyttelsesbeklædning: Generelle krav
EN341	Faldsikringsmateriel. Nedfiringsudstyr
EN342	Beskyttelsesbeklædning mod kulde
EN343	Beskyttelsesbeklædning - Beskyttelse mod regn
EN344	Sikkerhedsfodtøj og arbejdsfodtøj. Krav og prøvningsmetoder. (Erstattet af EN20344)
EN345	Sikkerhedsfodtøj med 200 J, klasse S. (Erstattet af EN20345)
EN346	Fodværn. Arbejdsfodtøj med 100 J tånæse, klasse P. (Erstattet af EN20346)
EN347	Arbejdsfodtøj, klasse O. (Erstattet af EN20347)
EN348	Flydende metaldråber
EN352-1	Høreværn — Generelle krav — Del 1: Høreværn af koptypen
EN352-2	Høreværn — Generelle krav — Del 2: Ørepropper
EN352-3	Høreværn — Generelle krav — Del 3: Høreværn af koptypen fæstnet på en industrisikkerhedshjelm
EN352-4	Høreværn - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder - Del 4: Niveauafhængige ørekopper
EN352-5	Høreværn - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder - Del 5: Ørekopper med aktiv lyddæmpning
EN352-6	Høreværn - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder - Del 6: Ørekopper med audio-kommunikation
EN352-7	Høreværn - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder - Del 7: Niveauafhængige ørepropper
EN353-1	Faldsikringsmateriel — Del 1: Glidesystemer med en uelastisk ankerline
EN353-2	Faldsikringsmateriel — Del 2: Glidesystemer med en fleksibel ankerline
EN354	Faldsikringsmateriel — Liner
EN355	Faldsikringsmateriel — Energiabsorbere
EN358	Faldsikringsmateriel — Støttebælter og støtteliner
EN360	Faldsikringsmateriel — Automatiske fangindretninger
EN361	Faldsikringsmateriel — Seler
EN362	Faldsikringsmateriel — Forbindelsesled
EN363	Faldsikringsmateriel — Faldsikringssystemer
EN365	Faldsikringsmateriel — Generelle krav til brugsanvisninger, vedligeholdelse, periodisk eftersyn, reparation, mærkning og pakning
EN366	Strålevarme (Testmetode B)
EN367	Varmegennemgang ved flamme-påvirkning
EN371	AX Filtre
EN372	SX Filtre
EN373	Smeltet aluminium/smeltet jern i skvæt
EN374	Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer
EN379	Øjenværn - automatiske svejsefiltre
EN381-3	Beskyttelsesbeklædning for brugere af håndbårne kædesave: Del 3: Prøvningsmetoder for fodtøj.
EN388	Beskyttelsesbeklædning: Handsker mod mekaniske risici
EN397	Industrisikkerhedshjelme
EN405:2001 + A1:2009	Åndedrætsværn - Filtrerende ansigtsmasker med ventiler til beskyttelse mod gasser eller gasser og partikler - Krav, prøvning, mærkning
EN407	Beskyttelseshandsker mod varme og/eller ild
EN420	Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelseshandsker — Generelle krav og prøvningsmetoder
EN421	Beskyttelseshandsker mod ioniserende stråling og radioaktiv forurening
EN455	Medicinske engangshandsker
EN470	Beklædning til brug ved svejsning og tilsvarende processer (afløst af EN ISO 11611)
EN471	Synlighed på advarselsbeklædning
EN511	Beskyttelseshandsker mod kulde
EN531 + A1	Beskyttelse mod varme. Beklædning til arbejdere udsat for varme
EN532	Flammespredning (med og uden forvask)
EN533	Materialer med begrænset flammespredning
EN795	Faldsikring. Forankringsudstyr. Krav og prøvning
EN812	Hårde arbejdshatte
EN813	Faldsikringsmateriel. Bælte med siddegjorde
EN1149-1	Beskyttelsesbeklædning — Elektrostatiske egenskaber — Del 1. (overflademodstand)
EN1149-2	Beskyttelsesbeklædning — Elektrostatiske egenskaber — Del 2. (gennemgangsmodstand)
EN1149-3	Beskyttelsesbeklædning — Elektrostatiske egenskaber — Del 3. (elektrisk afladning)
EN1149-5	Beskyttelsesbeklædning — Elektrostatiske egenskaber — Del 5. (ydeevne og design)
EN1835	Trykluftforsynet åndedrætsværn med stiv hætte eller hætte til lettere anvendelse (afløses af EN 14594)
EN1891	Faldsikringsmateriel. Kernmantelreb med lav strækevne
EC:1935/2004	Forarbejdning af fødevarer. (kniv-gaffel pictogram)
EN10819	Mekaniske vibrationer og chok
EN11611	Beskyttelsesbeklædning til brug ved svejsning og tilsvarende processer (afløser EN 470)
EN12941	Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt stive hætter eller hætter
EN12942	Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt helmaske, halvmaske eller kvartmaske
EN13034	Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier
EN13287	Skridsikkert fodtøj
EN13982-1	Beskyttelsesbeklædning til brug mod faste partikler
EN14126	Beskyttelsesbeklædning
EN ISO 14387+A1:2008	Åndedrætsværn - Gasfiltre og kombinerede filter - Krav, prøvning, mærkning
EN14594:2005	Åndedrætsværn - Trykluftforsynede åndedrætsværn med kontinuert flow - Krav, prøvning, mærkning (afløser EN 1835, EN 270, EN 139)
EN14605	Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier
EN20344	Fodværn - Prøvningsmetoder for fodtøj (Erstatter EN344)
EN20345	Fodværn - sikkerhedsfodtøj (Erstatter EN345)
EN20346	Fodværn - beskyttelsesfodtøj (Erstatter EN346)
EN20347	Fodværn - arbejdsfodtøj (Erstatter EN347)
ENV50354	Lysbuetest
EN60903	Arbejde under spænding - Handsker af isolerende materialer
EN61340-4-3	Elektrostatik - Del 4-3: - Standard prøvningsmetoder - fodtøj
EN61340-5-1	Elektrostatik - Del 5-1: - Generelle krav

CE-MÆRKNING

Hvad betyder det for personlige værnemidler?

Hvad er CE-mærkets betydning?

CE-mærket giver, sagt på en enkel måde, en vare fri bevægelighed over grænserne mellem landene i Den europæiske Unions indre marked.
Det forenkler markedsovervågningen, men fortæller desuden brugere, sikkerhedansvarlige indkøbere og rådgivere, at produktet opfylder de væsentlige krav med hensyn til sikkerhed og sundhed ved brug af produktet. Det er af betydning for sikkerheden på arbejdspladsen, folkesundheden, og forbrugerbeskyttelsen. CE-mærkning af personlige værnemidler har været obligatorisk siden 1. juli 1995

Lovgrundlaget for kravene til CE-mærkning af personlige værnemidler (Personlige værnemidler) er fastlagte i: ”Direktiv 89/686/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger on personlige værnemidler”. Dets fulde ordlyd kan findes på Den europæiske Unions hjemmeside på følgende adresse: http://europa.eu.int/eur-lex

Direktivet er blevet implementeret i de enkelte landes nationale lovgivning, som man kan finde referencer til på følgende adresse: http://europa.eu.int/scadplus

Fortæller CE-mærket noget om værnemidlets ydeevne?

De tekniske krav vedrørende et værnemiddels ydeevne er specificerede i de Europæiske Standarder (EN-standarder), der er såkaldte harmoniserede standarder eller i den tekniske beskrivelse, hvis en harmoniseret standard ikke findes. Alle vigtige oplysninger om det enkelte værnemiddels egenskaber, anvendelse og begrænsninger skal kunne findes i den tilhørende brugsanvisning eller på emballagen

Hvilke certificeringsprocedurer gælder for de forskellige typer af personlige værnemidler?

Direktive 89/686/EØF inddeler alle Personlige værnemidler i tre forskellige kategorier baseret på risikoen i de arbejdssituationer, hvori de bruges. Jo større en risiko værnemidlet skal beskytte imod, jo strængere er kravene til certificeringsproceduren.

Kategori I

Visse risici kan betegnes som minimale. Det er de tilfælde, hvor man som bruger selv let kan vurdere, hvilket beskyttelsesniveau, der er behov for, eller hvor man selv med sikkerhed kan vurdere en risikos opståen i god tid før den opstår. Nogle eksempler på Personlige værnemidler i denne kategori er:

havehandsker
solbriller
beklædning og fodtøj til at beskytte mod dårligt vejrlig

Certificeringsprocedure:

Fabrikanten skal udarbejde en teknisk dokumentation, som på forlangende kan forelægges den kompetente myndighed = selvcertificering. CE-mærkningen af kategori I produkter ser ud som følger: CE

Kategori II

Personlige værnemidler tilhørende denne kategori er:

hovedværn
ansigts- og øjenværn
beklædning, sko og handsker til at beskytte mod almindelige risici
alle høreværn

Certificeringsprocedure:
Fabrikanten skal aflevere produktet til et godkendt prøvningsinstitut med henblik på en EU-typegodkendelse. Også for kategori II produkter ser mærkningen ud som følger: CE

Kategori III

Alle Personlige værnemidler i kategori III er beregnet til at beskytte mod alvorlige eller dødelige risici, som varigt kan skade brugerens helbred, eller risici, der ikke kan opdages i god tid inden deres opståen

alle åndedrætsværn
faldsikringsudstyr
Personlige værnemidler til beskyttelse mod ekstrem varme (> 100 °C)
Personlige værnemidler til beskyttelse mod ekstrem kulde (< -50°C)
Personlige værnemidler til beskyttelse mod elektriske risici
Personlige værnemidler til beskyttelse mod kemikalier og mod ioniserende stråling

Certificeringsprocedure:

Udover at få udstedt en EU-typegodkendelse skal fabrikanten etablere EC kvalitetskontrolsystem for det færdige produkt , eller et andet system,der sikrer en ensartet produktionskvalitet ved regelmæssig kontrol (under overvågning af et bemyndiget organ).

Mærkningen for kategori III produkter er forskellig fra mærkningen for de to andre kategorier

CE 0086
0086 er et eksempel på et identifikationsnummer for det bemyndiget organ, der overvåger produktionskontrollen

Er der andre dokumenter som kan dokumentere CE-mærkningen for netop det Personlige værnemidler, som De bruger?

Der er 3 dokumenter, som kan rekvireres for at fuldstændiggøre dokumentationen af de Personlige værnemidler, som De bruger.

EU-typegodkendelsesattest
Overensstemmelsserklæring
Kvalitetskontrolcertifikat

EN136: Europæisk standard for helmasker

Denne standard angiver kravene til helmasker til brug i åndedrætsværn. Disse masker kan bruges i undertryksudstyr, i turboudstyr eller i luftforsynet udstyr.

Der er tre klasser af helmasker.

Klasse 1 - Light duty use
Klasse 2 - General use
Klasse 3 - Special use

Hvis masken bruges i et undertrykssystem, kan den være forsynet med filtre der opfylder kravene i EN141, EN143, EN371 eller EN372

Definition af åndedrætsudstyr:

Kvartmaske – en maske der dækker næse og mund
Halvmaske – en maske der dækker næse, mund og hage
Helmaske- en maske der dækker øjne, næse, mund og hage
Undertryksudstyr – er åndedrætsværn baseret på princippet, at undertrykket, som lungerne skaber ved indånding, suger den omgivende, forurenede luft ind gennem et eller flere filtre, der renser luften
Turboudstyr- er åndedrætsværn, hvor en blæser (ventilator) bruges til at trække forurenet luft fra omgivelserne gennem et eller flere filtre for at rense luften, der tilføres masken (tilslutningsdelen)
Luftforsynet åndedrætsværn- er åndedrætsværn, hvor ren luft egnet til indånding tilføres fra en uafhængig kilde (erstatningsluft) direkte til masken (tilslutningsdelen)

EN140: Europæisk standard for halvmasker og kvartmasker

Denne standard angiver krav til halvmasker og kvartmasker til brug i åndedrætsværn. Disse masker kan bruges i undertryksudstyr i turboudstyr eller i luftforsynede udstyr.

Når maskerne bruges i undertryksudstyr kan det være sammen med et filter/filtre, der opfylder kravene i EN141, EN143, EN371 eller EN372

Definition af åndedrætsudstyr:

Kvartmaske – en maske der dækker næse og mund
Halvmaske – en maske der dækker næse, mund og hage
Helmaske- en maske der dækker øjne, næse, mund og hage
Undertryksudstyr – er åndedrætsværn baseret på princippet, at undertrykket, som lungerne skaber ved indånding, suger den omgivende, forurenede luft ind gennem et eller flere filtre, der renser luften
Turboudstyr- er åndedrætsværn, hvor en blæser (ventilator) bruges til at trække forurenet luft fra omgivelserne gennem et eller flere filtre for at rense luften, der tilføres masken (tilslutningsdelen)
Luftforsynet åndedrætsværn- er åndedrætsværn, hvor ren luft egnet til indånding tilføres fra en uafhængig kilde (erstatningsluft) direkte til masken (tilslutningsdelen)

EN141:Europæisk standard for gasfiltre og kombinerede filtre

Denne standard angiver minimumskrav til gasfiltre og kombinerede filtre til brug i åndedrætsværn. Gasfiltre fjerner nærmere specificerede gasser og dampe. Kombinerede filtre fjerner foruden specificerede gasser og dampe også faste og væskeformige partikler.
Gas/damp filtre og kombinerede filtre klassificeres i henhold til deres anvendelsesområder i forskellige typer og klasser.

Filtertyper

Gasfiltre klassificeres efter typen af gas/damp de kan fjerne:

Type A: Til brug mod organiske dampe med kogepunkt højere end 65° C, som anført af fabrikanten.
Type A filtre skal være mærkede med en brun farvekode

Type B: Til brug mod visse uorganiske gasser og dampe som anført af fabrikanten (dog ikke carbonmonooxid, kulilte CO).
Type B filtre skal være mærkede med en grå farvekode.

Type E: Til brug mod svovldioxid og andre sure gasser og dampe som anført af fabrikanten.
Type E filtre skal være mærkede med en gul farvekode.

Type K: Til brug mod ammoniak og organiske aminer som anført af fabrikanten.
Type K filtre, skal være mærkede med en grøn farvekode.

Type A,B,E og K filtre klassificeres i henhold til deres kapacitet:

Klasse 1 – lille kapacitet,kan bruges op til 1000 ppm
Klasse 2 – middel kapacitet, kan bruges op til 5000 ppm
Klasse 3 – høj kapacitet, kan bruges op til 10000 ppm

Type NO-P3: Til brug mod nitrøse gasser (nitrogenoxider). Filteret har indbygget partikelfilter.
Filteret skal være mærket med farvekoderne blå og hvid sammen med filterbetegnelsen NO-P3.

Type Hg-P3: Til brug mod metallisk kviksølv. Filteret har indbygget partikelfilter.
Filteret skal være mærket med farvekoderne rød og hvid sammen med filterbetegnelsen Hg-P3.

Multifiltre

Et gas/dampfilter kan indeholde flere typer af gas/dampfiltre (multifilter) og skal i så fald opfylde kravene for hver enkelt type separat.
Filteret skal være mærket med hver enkelt farvekode.
For eksempel skal et ABEK2P3 filter være mærket: Brun grå, gul, grøn og hvid.

EN143: Europæisk standard for partikelfiltre

Denne standard angiver krav til partikelfiltre til brug i åndedrætsværn.

Partikelfiltre klassificeres efter deres filtereffektivitet.

Der er tre klasser af partikelfiltre: P1, P2, og P3.
P1 filtre er kun til brug mod faste partikler.
P2 og P3 filtre underopdeles efter deres egnethed til at fjerne faste partikler alene eller både faste og væskeformige partikler.

Partikelfiltre skal være mærkede med hvid farvekode.

EN146: Europæisk standard for filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt stive hætter eller hætter til beskyttelse mod partikler

Et turboåndedrætsværn mod partikler med hjelm, hætte eller skærm beskytter mod faste eller faste og væskeformige partikler. Udstyret består af en hjelm, hætte eller skærm, der dækker mindst ansigtet (øjne, næse mund og hage), en blæser(ventilator) med et eller flere partikelfiltre påsat. Ventilatoren leder en filtreret strøm af den omgivende luft til brugerens hoved. Overskydende luft i forhold til hvad brugeren indånder udledes gennem udåndingsventiler eller andre åbninger.

Turboudstyrene klassificeres i følgende tre klasser THP1, THP2 and THP3.

Partikelfiltrene skal testes i henhold til EN143 og farvekoden skal være hvid.

EN149: Europæisk standard for filtrerende ansigtsmasker til beskyttelse mod partikler

En filtrerende ansigtsmaske er et åndedrætsværn, hvor masken helt eller delvist består af filtermateriale, eller hvor maske og filtre udgør en samlet enhed (uadskillige).

Masker der opfylder kravene i EN149 er beregnet til at beskytte mod faste- og væskeformige partikler.

Der er tre klasser for beskyttelsesniveau i EN149:

FFP1, FFP2 og FFP3.
Klassificeringen er bl.a. baseret på filtereffektiviteten.

EN165: Europæisk standard for øjenværn - Ordliste

EN166: Europæisk standard for øjenværn - Almene krav

MÆRKNING AF BRILLESTEL

Mærkningen skal vise (obligatorisk)

CE-symbol
Producentens ID-nummer
EN-standardens nummer
Anvendelsesområde (se nedenfor)
Mekanisk styrke (se nedenfor)

Symboler for anvendelsesområde

Ingen Almindelig brug - uspecificerede mekanisk risici samt risici i forbindelse med UV-, IR- og solstråling
3 Beskyttelse mod væskedråber og stænk
4 Beskyttelse mod store støvpartikler >5 mm
5 Beskyttelse mod gasser og små støvpartikler <5 mm
8 Beskyttelse mod kortslutning af el-udstyr
9 Beskyttelse mod stænk af smeltet metal og hede partikler

Symboler for mekanisk styrke

Ingen Basiskrav. Modstår tryk fra stålkugle Ø 22 mm, vægt 43 g, tryk 100 N.
S Forhøjet styrke. Modstår stålkugler Ø 22 mm, vægt 43g, hastighed 5,1 m/s.
F Modstår partikler med høj hastighed og lav energi. Modstår stålkugle Ø 6 mm, vægt 0,86 g,
hastighed 45 m/s.
B Modstår partikler med høj hastighed og middelhøj energi. Modstår stålkugle Ø 6 mm, vægt 0,86 g,
hastighed 120 m/s.
A Modstår partikler med høj hastighed og høj energi. Modstår stålkugle Ø 6 mm, vægt 0,86 g,
hastighed 190 m/s.

MÆRKNING AF LINSER

Mærkningen skal vise (obligatorisk)

Gradtal og tæthedsnummer (gælder kun linser med lysreflekterende funktion).
Producentens ID-nummer
Anvendelsesområde (se nedenfor)
Mekanisk styrke (se nedenfor)

Mærkningen kan også vise (friviligt)

Modstandskraft mod risning fra små partikler og mod tildugning (se nedenfor)

Symboler for optisk klasse

1 Permanent brug.
2 Hyppigt gentagen brug.
3 Lejlighedsvis brug.

Symboler for mekanisk styrke

Ingen Basiskrav. Modstår tryk fra stålkugle Ø 22 mm, vægt 43 g, tryk 100 N.
S Forhøjet styrke. Modstår stålkugler Ø 22 mm, vægt 43g, hastighed 5,1 m/s.
F Modstår partikler med høj hastighed og lav energi. Modstår stålkugle Ø 6 mm, vægt 0,86 g,
hastighed 45 m/s.
B Modstår partikler med høj hastighed og middelhøj energi. Modstår stålkugle Ø 6 mm, vægt 0,86 g,
hastighed 120 m/s.
A Modstår partikler med høj hastighed og høj energi. Modstår stålkugle Ø 6 mm, vægt 0,86 g,
hastighed 190 m/s.

Symboler for anvendelsesområde

Ingen Almindelig brug - uspecificerede mekanisk risici samt risici i forbindelse med UV-, IR- og solstråling
10 Beskyttelse mod stænk af smeltet metal og hede partikler.

Øvrige symboler

K Modstandskraft mod ridsning fra små partikler
N Modstandskraft mod tildugning
T Testet til brug i ekstreme temperaturer (-5° C og +55° C)

Mærkning af enhedsbriller (hvor stel og linse udgør en enhed) sker på stellet og vise optisk klasse efterfulgt af en bindestreg og standardens nummer efterfulgt af symbolerne for anvendelsesområde og mekanisk styrke.

EN167: Europæisk standard for øjenværn - Optiske prøvningsmetoder

EN168: Europæisk standard for øjenværn - Ikke optiske prøvningsmetoder

EN169: Europæisk standard for øjenværn - Filtre til svejsning og beslægtede processer - Transmissionskrav og anbefalet anvendelse

EN170: Europæisk standard for øjenværn - Ultraviolette filtre - Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse

EN171: Europæisk standard for øjenværn - Infrarøde filtre - Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse

EN172: Europæisk standard for øjenværn - Solbeskyttelsesfiltre til erhvervsmæssigt brug

EN175: Europæisk standard for personlige værnemidler. Øjenværn - Solbeskyttelsesfiltre til erhvervsmæssigt brug

EN270: Europæisk standard for hætte med kompressorluftforsyning

Trykluftforsynede åndedrætsværn med hætte som ikke er uafhængigt, og hvor brugeren forsynes med luft egnet til indånding fra en passende trykluftkilde. Udstyret kan være forsynet med en regulerbar ventil (regulator) båret på brugeren. Udåndingsluft og overskudsluft udledes til omgivelserne. En trykluftslange forbinder brugeren til en trykluftkilde.

EN340: Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning - Generelle krav

Denne standard er en reference standard, som ikke kan anvendes selvstændigt men refererer til specifikke standarder for beskyttelsesbeklædning for eksempel EN471, som er den europæiske standard for tydelig synlige advarselsklæder. EN340 stiller generelle krav til beskyttelsesbeklædning inklusive:

Materialets uskadelighed i forhold til brugeren. Ergonomiske krav til tøjet inklusive komfort, vægt og designhensyn.
Holdbarhed efter ibrugtagning inklusive farveændring, vask og ændringer i facon.
Krav til størrelsen i henhold brugerens højde, bryst- og vægtomfang, samt krav til et piktogram som vist nedenfor, der skal bruges som tøjmærke og vise de kropsdimensioner, som tøjet vil passe.

Mærke krav: Mærket skal være let synligt og læseligt samt inkludere følgende information (vend hver enkelt tøjmærke på beskyttelsesbeklædningen for yderligere information):-

Navn, trademark eller anden identifikation af producenten eller hans autoriserede repræsentant.

Producentens reference til typen af beskyttelsesbeklædning, kommercielt navn eller kode.

Piktogram og størrelses specifikation iht. EN340.

Reference til den specifikke EN standard for eksempel EN471, tydeligt synlige advarselsklæder, som tøjet måtte være godkendt i forhold til.

Specifikt piktogram som viser hvilket design mærket omhandler samt klassificeringen. I dette tilfælde klassificeringen samt det reflekterende materiale, som er anvendt.

Vaskeinstruktioner - plejesymboler fra ISO 3758, det maksimale antal behandlinger skal fremgå. Reference til om der forefindes produkt information.

CE mærke.

Som tilføjelse til informationen på tøjmærket skal der forefindes yderligere brugerinformation, som kan anvendes som sikkerheds check inden ibrugtagning, afdækning af specifikt anvendelsesområde og begrænsninger (for eksempel anvendelse under specielle omstændigheder), opbevaring og vedligeholdelsesinstruktioner, rengørings- og desinfektionsinstruktioner osv. Informationen er sædvanligvis vedlagt i form af en brugervejledning.

EN341: Europæisk standard for faldsikringsmateriel. Nedfiringsudstyr

EN342: Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning mod kulde

Dette piktogram oplyser om graden af beskyttelsesvirkningen. Tallene ved siden af piktogrammet angiver:

X: Luftgennemtrængelighed.

3 = tæt
2= mindre tæt
1 = mindst tæt

Y: Modstandsevne mod vandpenetration.

2 = god
1 = mindre god

EN343: Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning - Beskyttelse mod regn

en343

Dette piktogram oplyser om graden af beskyttelsesvirkningen. Tallene ved siden af piktogrammet angiver:

X: Yderjakkens modstandsevne mod vandgennemtrægning udefra (vandtæthed).

3 = højeste beskyttelse
2= mellemhøj beskyttelse
1 = laveste beskyttelse

Y: Modstandsevne mod fugtgennemtrægning, beklædningens åndbarhed samt evne til at transportere kroppens fugt indefra og ud gennem ydermaterialet.

3 = meget god afledning
2 = middel afledning
1 = ringe afledning

EN344 Europæisk standard for sikkerhedsfodtøj og arbejdsfodtøj. Krav og prøvningsmetoder

Grundliggende krav:

Klasse I: Fodtøj fremstillet af læder og lign. materialer
Klasse II: Fodtøj fremstillet af gummi (fuldstændig vulkaniseret) eller polyurethan (fuldstændig støbt)

Til afprøvning anvendes følgende E-normer:

EN345: Sikkerhedsfodtøj med 200 J, klasse S
EN346: Fodværn. Arbejdsfodtøj med 100 J tånæse, klasse P
EN347: Arbejdsfodtøj uden tånæse, klasse O

345: Europæisk standard for sikkerhedsfodtøj med 200 J, klasse S

Værnefodtøj inddeles i 2 klasser:

Klasse I: Fodtøj fremstillet af læder og lign. materialer
Klasse II: Fodtøj fremstillet af gummi eller polyurethan

Fodtøj godkendt under EN 345 yder beskyttelse mod faldende objecter på 200 joule, samt beskyttelse mod sammenpresning (15000 Newton)

Symbol	Krav
P	Indtrængningsmodstand (sømværn), min. 1100 N
C	Ledende fodtøj, max. 100 kW
A	Antistatisk fodtøj, min. 100 kW - max. 1000 mW
HI	Varmeisolerende fodtøj
CI	Kuldeisolerende fodtøj
E	Trædefladens energiabsorption, min. 20 J
WRU	Vandafvisende skaft
HRO	Varmebestandighed (sål)

Mærkning af sikkerhedsfodtøj med flere egenskaber kan samles i følgende kategorier:

Kategori	Krav	Klasse
SB	De grundlæggende krav er opfyldt	I + II
S1	SB + A + E	I
S2	S1 + WRU	I
S3	S2 + P + slidmønster	I
S4	SB + A + E	II
S5	SB + P + slidmønster	II

346: Europæisk standard for arbejdsfodtøj med 100 J, klasse P

Værnefodtøj inddeles i 2 klasser:

Klasse I: Fodtøj fremstillet af læder og lign. materialer
Klasse II: Fodtøj fremstillet af gummi eller polyurethan

Fodtøj godkendt under EN 346 yder beskyttelse mod faldende objecter på 100 joule.

Symbol	Krav
P	Indtrængningsmodstand (sømværn), min. 1100 N
C	Ledende fodtøj, max. 100 kW
A	Antistatisk fodtøj, min. 100 kW - max. 1000 mW
HI	Varmeisolerende fodtøj
CI	Kuldeisolerende fodtøj
E	Trædefladens energiabsorption, min. 20 J
WRU	Vandafvisende skaft
HRO	Varmebestandighed (sål)

Mærkning af sikkerhedsfodtøj med flere egenskaber kan samles i følgende kategorier:

Kategori	Krav	Klasse
PB	De grundlæggende krav er opfyldt	I + II
P1	PB + A + E	I
P2	P1 + WRU	I
P3	P2 + P + slidmønster	I
P4	PB + A + E	II
P5	PB + P + slidmønster	II

347: Europæisk standard for fodværn — Arbejdsfodtøj klasse 0

Værnefodtøj inddeles i 2 klasser:

Klasse I: Fodtøj fremstillet af læder og lign. materialer
Klasse II: Fodtøj fremstillet af gummi eller polyurethan

Fodtøj godkendt under EN 347 yder ikke beskyttelse mod faldende objecter og beskyttelse mod sammenpresning.

Symbol	Krav
P	Indtrængningsmodstand (sømværn), min. 1100 N
C	Ledende fodtøj, max. 100 kW
A	Antistatisk fodtøj, min. 100 kW - max. 1000 mW
HI	Varmeisolerende fodtøj
CI	Kuldeisolerende fodtøj
E	Trædefladens energiabsorption, min. 20 J
WRU	Vandafvisende skaft
HRO	Varmebestandighed (sål)

Mærkning af arbejdsfodtøj med flere egenskaber kan samles i følgende kategorier:

Kategori	Krav	Klasse
01	A + E	I
02	01 + WRU	I
03	02 + P + slidmønster	I
04	A + E	II
05	P + slidmønster	II

EN348: Europæisk standard for flydende metaldråber

Det kræver mere end 15 flydende metaldråber at få temperaturen til at stige med 40° K på bagsiden af materialet.

EN352-1: Europæisk standard for høreværn — Generelle krav — Del 1: Høreværn af koptypen

EN352-2: Europæisk standard for høreværn — Generelle krav — Del 2: Ørepropper

EN352-3: Europæisk standard for høreværn — Generelle krav — Del 3: Høreværn af koptypen fæstnet på en industrisikkerhedshjelm

EN352-4: Europæisk standard for høreværn - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder - Del 4: Niveauafhængige ørekopper

EN352-5: Europæisk standard for høreværn - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder - Del 5: Ørekopper med aktiv lyddæmpning

EN352-6: Europæisk standard for høreværn - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder - Del 6: Ørekopper med audio-kommunikation

EN352-7: Europæisk standard for høreværn - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder - Del 7: Niveauafhængige ørepropper

EN353-1: Europæisk standard for faldsikringsmateriel — Del 1: Glidesystemer med en uelastisk ankerline

EN353-2: Europæisk standard for faldsikringsmateriel — Del 2: Glidesystemer med en fleksibel ankerline

EN354: Europæisk standard for faldsikringsmateriel — Liner

EN355: Europæisk standard for faldsikringsmateriel — Energiabsorbere

EN358: Europæisk standard for faldsikringsmateriel — Støttebælter og støtteliner

EN360: Europæisk standard for faldsikringsmateriel — Automatiske fangindretninger

EN361: Europæisk standard for faldsikringsmateriel — Seler

EN362: Europæisk standard for faldsikringsmateriel — Forbindelsesled

EN363: Europæisk standard for faldsikringsmateriel — Faldsikringssystemer

EN365: Europæisk standard for personlige værnemidler og faldsikringsmateriel — Generelle krav til brugsanvisninger, vedligeholdelse, periodisk eftersyn, reparation, mærkning og pakning

EN366: Europæisk standard for strålevarme. (Testmetode B)

I vertikal position udsættes materialet for en strålevarmepåvirkning svarende til 20KW/m². Niveauet (C1-C4) indikerer tidshorisonten for temperaturstigninger på modsatte side.

EN367: Europæisk standard for varmegennemgang ved flammepåvirkning.

Materialet udsættes i horisontal position for en propangasbrænders flamme. Niveauet (B1-B5) indikerer tidsintervallet før der er opnået en temperaturforøgelse på 24°C (smertetærskel) på oversiden.

EN371: Europæisk standard for AX Filtre

AX filtre er til brug mod visse lavtkogende organiske stoffer (kogepunkt på 65°C eller lavere) Der er kun én klasse og typen betegnes AX.

Kombinerede filtre til brug mod visse lavtkogende organiske stoffer klassificeres i henhold til deres partikelfilter-effektivitet
- typerne AXP1, AXP2 and AXP3.
(Hvor partikelfilteret i det kombinerede filter skal opfylde kravene i EN143)

AX filtre skal have en brun farvekode.

AXP1/P2/P3 filtre skal have en brun og hvid farvekode.

EN372: Europæisk standard for SX Filtre

SX filtre er til brug mod specifikke navngivne stoffer (gasser /dampe og er klassificerede i kun én type og klasse. (omfatter ikke specialfiltrene mod nitrøse gasser, metallisk kviksøv og carbonmonooxid)

Kombinerede filtre til brug mod specifikke gasser og dampe klassificeres i henhold til deres partikelfilter-effektivitet
- typerne SXP1,SXP2 and SXP3.
(Hvor partikelfilteret i det kombinerede filter skal opfylde kravene i EN143).

SX filtre skal have en violet farvekode.

SXP1/P2/P3 filtrene skal have en violet og hvid farvekode.

EN373: Europæisk standard for smeltet aluminium/smeltet jern i skvæt.

Materialet udsættes - i en vinkel på hhv. 60° og 75° - for skvæt af flydende aluminium (ca. 780°C) og flydende jern (ca. 1400°C). Niveauet (D1-D3/E1-E3) angiver hvor mange gram, der kan hældes på, uden at skade en Personlige værnemidlerC-film (hudsimulator) på bagsiden af test-materialet.

EN374:2003 Europæisk standard for beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer

Permeation.
Gennemtrængningstiden (målt i minutter)er den tid, det tager for et kemikalie at trænge igennem fra ydersiden til indersiden af handskematerialet. Gennemtrængningstiden angives i et af seks faste niveauer for hvert testet kemikalie.

Niveau	Gennemtrængningstid
1	> 10 minutter
2	> 30 minutter
3	> 60 minutter
4	> 120 minutter
5	> 240 minutter
6	> 480 minutter

Kemisk bestandighed.
Piktogrammet viser at handsken er testet og godkendt som modstandsdygtig over for gennemtrængning (permeation) i mindst 30 min. (niveau 2) af mindst 3 kemikalier i nedenstående tabel. Piktogrammet skal følges af 3 bogstaver der angiver, hvilke af de 12 standard kemikalier, handsken er testet mod.

Bogstav	Kemikalie	Cas. Nr.	Klasse
A	Methanol	67-56-1	Primær alkohol
B	Acetone	67-64-1	Keton
C	Acetonitril	75-05-8	Nitril forbindelse
D	Dichloromethan	75-09-2	Chlorineret paraffin
E	Carbondisulfid	75-15-0	Svolv indeholdende organisk forbindelse
F	Toluen	108-88-3	Aromatisk hydrocarbon
G	Diethylamin	109-89-7	Amin
H	Tetrahydrofuran	109-99-9	Heterocyklisk og ether forbindelse
I	Ethylacetat	141-78-6	Ester
J	n-heptan	142-85-5	Mættet hydrocarbon
K	Natriumhydroxid 40%	1310-73-2	Uorganisk base
L	Svolvsyre 96%	7664-93-9	Uorganisk mineralsyre

Lav kemisk bestandighed
Piktogrammet viser at handsken er testet og godkendt som modstandsdygtig for gennemtrængning af luft/væske, men ikke kan opfylde kravene til gennemtrængelighed for 3 kemikalier fra ovenstående liste.

Beskyttelse mod mikroorganismer.
Piktogrammet viser, at handsken er godkendt som modstandsdygtig over for gennemtrængning af mikroorganismer.
Handsken betegnes som værende resistent over for mikroorganismer, såfremt den lever op til niveau 2 (AQL < 1,5) i nedenstående tabel.
Ved gennemtrængning (penetration) forstås væskers/mikroorganismers gennemtrængning af porøse materialer, sømme, små huller (pinholes) eller andre småfejl i handskematerialet.

Niveau	AQL (Acceptabelt kvalitetsniveau)
1	< 4,0 %
2	< 1,5 %
3	< 0,65 %

EN379: Europæisk standard for øjenværn - automatiske svejsefiltre

EN381-3: Europæisk standard for beskyttelsesklæder for brugere håndbårne kædesave. Del 3: prøvningsmetoder for fodtøj.

Beskyttelses klasse	Kædesav hastighed (meter/sekund)
1	20
2	24
3	28
4	32

EN388 Europæisk standard for beskyttelsebeklædning: Handsker mod mekanisk risici

Modstandsdygtighed over for mekanisk belastning vises af dette piktogram fulgt 4 cifre (ydelsesværdi). Hvert enkelt tal repræsenterer grader af beskyttelse vedrørende:

Slidstyrke
Skærefasthed
Rivstyrke
Punkteringsstyrke

Nr.	Afprøvning	Level 0	Level 1	Level 2	Level 3	Level 4	Level 5
a	Slidstyrke (rotationer)	< 100	100	500	2000	8000	-
b	Skærefasthed (Faktor)	< 1,2	1,2	2,5	5,0	10,0	20,0
c	Rivstyrke (Newton)	< 10	10	25	50	75	-
d	Punkteringsstyrke (Newton)	< 20	20	60	100	150	-

Handsken eller dens emballage skal være mærket med piktogram og tal for resultatet af de 4 afprøvninger.

EN397:2002 Europæisk standard for industrisikkerhedshjelme

Mærkning:
På eller i hjelme skal findes nedenstående mærkning:

EN 397 (standardens nummer)
Fabrikantens navn eller bomærke
Produktionsår og -kvartal, eventuelt måned
Hjelmtype, angives på såvel hjelmskal som indtræk
Størrelse i centimeter, angives på såvel hjelmskal som indtræk

Endvidere hvis yderligere testbetingelser er opfyldt:

Meget lav temperatur: -20° C eller -30°C
Meget høj temperatur: +150°C
Elektrisk isolerende: 440 V a.c.
Modstår sidepåvirkning: LD
Modstår sprøjt af smeltet metal: MM

EN405:2001 + A1:2009: Åndedrætsværn - Filtrerende ansigtsmasker med ventiler til beskyttelse mod gasser eller gasser og partikler - Krav, prøvning, mærkning

En filtrerende ansigtsmaske med ventil som har både ind- og udåndingsventiler består helt eller delvist af filtermateriale eller er en maske, hvor gas/damp filtrene er fast indbygget i masken og (uadskillelige).

Der er adskillige typer også til beskyttelse, mod både gasser og dampe og mod partikler. Partikelfiltre kan beskytte mod faste og væskeformige partikler og de klassificeres på grundlag af filtereffektiviteten.

Gasfiltre fjerner nærmere angivne gasser og dampe (for yderligere oplysninger om typerne af gasfiltre se EN141).

Kombinerede filtre fjerner nærmere angivne gasser/dampe og partikler.

Maskerne skal mærkes NR (non reusable) til brug i èt arbejdsskift (24 timer), og R for flergangsbrug. D mærkning (testet med dolomitstøv) er frivillig for NR masker, men obligatorisk for R masker.

EN407 Europæisk standard for beskyttelse mod varme og/eller ild ved brug af handsker

Denne standard kan anvendes til handsker, der yder beskyttelse mod varme og/eller ild.

Modstandsdygtighed over for varme og/eller ild vises af dette piktogram fulgt 6 cifre (ydelsesværdi). Hvert enkelt tal repræsenterer grader af beskyttelse vedrørende:

Antændelighed
Berøringsvarme
Isoleringsvarme
Strålevarme
Metalstænk, små
Metalstænk,store

Ciffer	-	-	Level 1	Level 2	Level 3	Level 4
a	Antændelighed	Selvslukkende, sek.	<20	<10	<3	<2
b	Berøringsvarme	<15 sek. ved	100° C.	250° C.	350° C.	500° C.
c	Isoleringsvarme	Varmeoverførsel, sek.	>4	>7	>10	>18
d	Strålevarme	Varmeoverførsel, sek.	>5	>30	>90	>150
e	Metalstænk, små	Antal dråber	>5	>15	>25	>35
f	Metalstænk, store	Varmeoverførsel, sek.	>30	>60	>120	>200

Handsken eller dens emballage skal være mærket med piktogram og tal for resultatet af de 6 afprøvninger.

EN420:2003 Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning — Beskyttelseshandsker — Generelle krav og prøvningsmetoder

Handsken i sig selv må ikke udgøre en risiko for brugeren
PH-værdien skal ligge mellem 3,5 og 9,5
Crom-indholdet skal være mindre end 10 ppm

Mærkning og information

Mærkning af produkt og emballage	*Kat. I	*Kat. II	*Kat. III
CE-mærke	X	X	X
Artikelnummer	X	X	X
Varemærke	X	X	X
Størrelsesangivelse i.h.t. EN420	X	X	X
Pictogram i.h.t. harmoniserende standard	-	X	X
ID-nummer for kvalitetskontrolinstitut	-	X	X
Dokumentation
Brugerinformation på dansk indlagt i mindste enhed	X	X	X
Overensstemmelseserklæring skal forefindes	X	X	X
Test og kontrol
Testet af godkendt testinstitut i.h.t. harmoniseret standard	-	X	X
Løbende kvalitetskontrol af godkendt institut	-	-	X

* Kategori I: Lavrisiko. Certificeres af producenten/importøren selv og kræver ikke en særskilt test.
* Kategori II: Mellemrisiko. Afprøves og typegodkendes af et uafhængigt, godkendt testinstitut og testes i henhold til
flere EN-standarder.
* Kategori III: Højrisiko. Afprøves og typegodkendes af et uafhængigt, godkendt testinstitut og skal samtidigt
underkastes løbende kvalitatskontrol.

Størrelse

Størrelsen skal angives ud fra følgende håndmål:

CE- størrelse	*Omkreds af hånd	**Længde af hånd	Min. handskelængde
6	152 mm	160 mm	220 mm
7	178 mm	171 mm	230 mm
8	203 mm	182 mm	240 mm
9	229 mm	192 mm	250 mm
10	154 mm	204 mm	260 mm
11	279 mm	215 mm	270 mm

* Omkreds af hånd målt mellem tommel- og lillefinger
** Længde af hånd målt fra spidsen af længste finger til håndled

Finmotoriske egenskaber (dexterity )

Fingerfølsomhed angives ud fra nedenstående tabel:

Niveau	Mindste diameter på en nål, der kan tages op med påtaget handske, 3 gange på 30 sekunder
1	11.0 mm
2	9.5 mm
3	8.0 mm
4	6.5 mm
5	5.0 mm

EN421: Europæisk standard for beskyttelseshandsker mod ioniserende stråling og radioaktiv forurening

Handsken er testet og godkendt som modstandsdygtig over for ioniserende stråling.

Handsken er testet og godkendt som modstandsdygtig over for radioaktiv forurening.

EN455: Europæisk standard for medicinske engangshandsker.

Standarden gælder alle typer af medicinske engangshandsker, hvilket omfatter sterile såvel som usterile handsker indenfor alle typer af materialer.
Standarden er delt op i 3 dele.

EN 455:1
Omhandler handskernes væsketæthed og hvordan man udfører væsketæthedstesten.
Standarden foreskriver en AQL på 1.5, når det gælder pinholes.

EN 455:2
Omhandler handskernes mål og styrke. Handskernes miniumslængde, samt hvilke mål der angiver hvilken størrelse.
Det beskrives hvordan styrketesten "force at break" udføres, samt hvilke miniumsværdier handskerne skal kunne leve op til.

EN 455:3
Omhandler biokompabilitet, også kaldet biologisk sikkerhed. Det beskrives for hvad og hvordan handskerne skal testes, samt hvorledes handskeemballagen skal mærkes.
Del 3 handler primært om handsker fremstillet af naturgummilatex og de allegier der kan opstå, når disse anvendes.
Der angives ikke nogen grænseværdi for proteiner, allergener eller kemikalier.

Type I allegi (proteinallergi)
Mængden af vandextraherbare proteiner skal bestemmes i følge Modified Lowry metoden, som beskrevet i standarden. Modied Lowry kan give falsk højt eller lavt resultat, idet kemikalier i handsken kan påvirke analysen. HPLC metoden kan også anvendes, og anses af nogle for at give et mere korrekt resultat.

Optimalt ville det være om der blev udført test til bestemmelse af allergenmængden. Der findes desværre ingen standardiseret metode.

Type IV allergi (kemikalieallergi)
Standarden foreskriver at fabrikanten på forlangende skal kunne informere om de kemikalier (der er kendte allergifremkaldende), der indgår i produktionen.
Standarden beskriver intet om analysemetoder eller restværdier.

Endotoxiner
Der stilles ikke krav til at sterile handsker skal være endotoxinefrie. Vælger fabrikanten at angive (i mærkningen) at handskerne er endotoxin-frie, endotoxin-testede eller med lavt endotoxinindhold skal testen udføres iflg. Den europæiske Farmakopén med modificering (LAL test). Der findes en rekommendation om, at sterile handsker højst skal have et endotoxinindhold på 20 EU/par.
(EU:endotoxinenheder).

Mærkning
Handsker indeholdende naturgummilatex, skal være mærket med information om dette, samt at dette kan indebære en risiko for overfølsomme personer.
Hvis proteinindholdet angives, er det ikke tilladt at angive værdier under 50 µg/g.
Hvis endotoxinfri angives, skal den øvre processgrænse angives.
Pudder eller pudderfri skal angives.
Det er med vedtagelsen af EN 455:3 ikke længere tilladt at mærke handskerne med "hypoallergen".

EN470: Europæisk standard for beklædning til brug ved svejsning og tilsvarende processer
Til afprøvning anvendes følgende EN-normer: EN348: Flydende metaldråber EN532: Flammespredning (uden forvask)

EN471: Europæisk standard for synlighed på advarselsbeklædning

EN471 er en fælles europæisk standard, som stiller krav til det arbejdstøj og regntøj, der anvendes på arbejdspladser i f.eks. trafikerede områder, hvor det er vigtigt at blive set.
Disse krav er identiske med de normer, der er foreskrevet af Dansk Standard.

Nedenstående er kort beskrivet de vigtigste retningslinier,som bør være grundlaget for valg af sikkerhedsregntøj- og arbejdstøj.

EN471 normen stiller krav til synligheden i de arbejdssituationer, hvor de arbejdende arbejder uden effektiv adskillelse fra den kørende trafik. Det vil sige de fleste typer vejarbejde, arbejde ved jernbanespor samt byggepladser og lignende. Selvom dette arbejde kun udgør en lille del af arbejdsdagen, skal der benyttes sikkerhedsbeklædning.

EN471 normen er opdelt i 3 klasser.

Klassebetegnelsen beskriver, hvor godt produktet formår at beskytte brugeren. Jo større areal med fluorescerende stof og refleks, jo højere klassificering. Det fluorescerende materiale yder beskyttelse i dagslys samt tusmørke, mens reflekserne beskytter, når et køretøjs lys eller et arbejdslys rettes mod brugeren.

Klasse 3 beklædning skal bæres af alle, der arbejder på veje, ved jernbanespor og redningsarbejde. Ligeledes ved arbejde på og omkring byggepladser med maskinelt trafik. Som hovedregel opfylder et sæt arbejdstøj kravene til klasse 3, når det bæres samtidigt. Et sæt arbejdstøj skal forstås som en kombination mellem eks. jakke og buks/overall. Kedeldragter og visse jakker er også klassificeret som klasse 3. (se sammensætnings-vejledning)

Klasse 2 beklædning må benyttes af tilsynsførende, der kun overvåger arbejdet. Klasse 2 beklædning er typisk en trafikvest, et par overall eller en jakke. (se sammensætnings-vejledning)

Klasse 1 beklædning, typisk en buks, må som eneste sikkerhedsbeklædning kun bæres af besøgende. Dog bør en trafikvest Klasse 2 foretrækkes dertil. (se sammensætnings-vejledning).

Husk at de besøgende altid skal være ledsaget af de arbejdende i området.

Skifter arbejdsopgaverne i løbet af dagen, eller er man i tvivl, tilrådes klasse 3.

Sammensætnings-vejledning

Klasse 3:	Jakke (særlige tilfælde, hvor angivne krav opfyldes) Trafikvest (særlige tilfælde, hvor angivne krav opfyldes) Jakke/Trafikvest og Buks/Overall (Kun som sæt)
Klasse 2:	Jakke Trafikvest Overall (Ovenstående kan bæres som enkelt dele)
Klasse 1:	Buks

Standarden specificerer kravene til tydeligt synlige advarselsklæder.

Advarselsklæder er opdelt i tre klasser på baggrund af deres minimumsareal af synligt bæremateriale og retroreflekterende materiale.

-	Klasse 3	Klasse 2	Klasse 1
Bæremateriale	0,8 m²	0,50 m²	0,14 m²
Retroreflekterende materiale	0,2 m²	0,13 m²	0,10 m²
Materiale med kombineret advarselsfunktion	-	-	Eller* 0,20 m²

* Klasse 1-advarselsklæder kan enten bestå af 0,14 m² bæremateriale og 0,10 m² retroreflekterende materiale, eller det kan bestå af 0,20 m² materiale med kombineret advarselsfunktion.

EN511 Europæisk standard for beskyttelseshandsker mod kulde

Denne standard kan anvendes til handsker, der yder beskyttelse mod strømnings- og kontaktkulde ned til -50° C.

Modstandsdygtighed over for kulde belastning vises af dette piktogram fulgt 3 cifre (ydelsesværdi). Hvert enkelt tal repræsenterer grader af beskyttelse vedrørende:

Kulde (strømning)
Kulde (kontakt)
Vandgennemtrængning

Ciffer	-	-	Level 1	Level 2	Level 3	Level 4
a	Kulde (strømning)	Isolering pr. m², °C/W	>0,10	>0,15	>0,22	>0,30
b	Kulde (kontakt)	Isolering pr. m², °C/W	>0,025	>0,05	>0,10	>0,15
c	Vandgennemtrængning	Minutter	>30	-	-	-

Handsken eller dens emballage skal være mærket med piktogram og tal for resultatet af de 3 afprøvninger.

DS/EN531 + A1:1999 (DSF/prEN ISO 11612). Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning. Beskyttelse mod varme. Beklædning til arbejdere udsat for varme

1 Formål
Denne europæiske standard er anvendelig til beskyttelsesbeklædning, når der arbejdes med varme. Beklædningen består af yderbeklædning fremstillet i et fleksibelt materiale, som dækker specifikke dele af kroppen. Hætter og gamacher er inkluderet, mens alt anden beskyttelse af hoved, hænder og fødder er undtaget.
Den europæiske standard specificerer kravet til ydeevne og metoder til testning af beskyttelsesbeklædningens materiale og giver anbefalinger til design af beklædningen, hvor det er nødvendigt.
Beskyttelsesbeklædning, som opfylder denne europæiske standard, bruges til at beskytte arbejdere ved kortvarig kontakt med flammer og mindst én type varme. Denne varme kan være i form af varmegennemgang, stråle varme, smeltet metal i skvæt eller en kombination af faren af disse.

2 Normative referencer
Denne europæiske standard indarbejder med daterede eller udaterede referencer, retningslinier fra andre publikationer. Disse normative referencer nævnes på de aktuelle steder i teksten og de udaterede publikationerne listes nedenfor.

EN 340	Beskyttelsesbeklædning – Generelle krav
DS/EN ISO 6942	Beskyttelsesbeklædning – Beskyttelse mod varme og ild – Metode til test: Vurdering af materialer og materiale sammensætning, når udsat for en kilde af strålevarme.
EN 367	Beskyttelsesbeklædning – Beskyttelse mod varme og flammer – Metode til fastsættelse af varmegennemgang ved flammepåvirkning.
DS/EN ISO 9185	Beskyttelsesbeklædning – Modstand ved udsættelse af smeltet aluminium/jern i skvæt.
EN 15025	Beskyttelsesbeklædning – Beskyttelse mod varme og flammer – Metode til test af begrænset flammespredning.
ISO 3175	Tekstiler – Fastsættelse af dimensional ændring ved rensning af perchlorethylene.
ISO 6330	Tekstiler – Vaske og tørreprocedure ved testning af tekstiler.

6 Krav til ydeevne
6.1 Generelle
Beskyttelsesbeklædning, som ønskes godkendt iht. denne europæiske standard skal opfylde kravet til begrænset flammespredning (kode bogstav A) og mindst én af de andre krav til varmegennemgang (kodebogstaverne B til E) ved level 1 eller højere.

6.2 Begrænset flammespredning (kode bogstav A)
6.2.1. Forbehandling
Før der testes for begrænset flammespredning, skal testmaterialet maskinvaskes ved 60 °C mindst 5 gange og tørretumbles iht. ISO 6330 med mindre andet fremgår af vaskemærket.
Materialer, der er mærket "må kun renses", skal renses 5 gange iht. ISO 3175. Hvis materialet eller beklædningen ikke har en vaskeinstruktion skal separate testenheder vaskes 5 gange og renses 5 gange.

6.2.2 Krav til test og ydeevne
Når der testes iht. EN 532 efter forbehandling, som specificeret i 6.2.1, skal ydermaterialerne eller beklædningsdelene opfylde følgende krav:
Ingen flammespredning til overkanten eller vertikale kant af testenheden.
Gennemsnitsværdien af efterbrændingstiden = 2 s.
Gennemsnitsværdien af efterglødningstiden = 2 s.

6.3 Strålevarme (kode bogstav B)
Når der testes iht. EN 367 skal alle beklædningsdelene, som skal opfylde beskyttelse mod strålevarme, mindst opfylde level B1 i tabel 1.

Tabel 1. Levels for ydeevne - varmegennemgang
Ydeevne levels	Skala for HTI værdier
Ydeevne levels	Min.	Maks.
B1	3	7
B2	7	12
B3	13	20
B4	21	30
B5	31

6.4 Strålevarme (kodebogstav C)
Når der testes ved en varme flux densitet på 20 kW/m² i henhold til DS/EN 6942:2002 metode B (erstatter EN 366+AC:1994) skal al den beklædning, som ønskes godkendt yde en beskyttelse mod strålevarme ved min. level C1 i tabel 2.

Tabel 2. Levels for ydeevne - strålevarmetest
Ydeevne levels	Mellemtid til level t₂ s
Ydeevne levels	Min.	Maks.
C1	8	30
C2	31	90
C3	91	150
C4	151

6.5 Smeltet aluminium i skvæt (kode bogstav D)
Når der testes iht. EN 373 skal alle beklædningsdele, som ønskes godkendt yde beskyttelse mod smeltet aluminium i skvæt, mindst opfylde level D1 i tabel 3. Ydeevne level skal fremgå af båndnummeret (D1 til D3), som vist i tabel 3.

Tabel 3. Levels for ydeevne - Smeltet aluminium i skvæt
Ydeevne levels	Smeltet aluminium i skvæt index, g
Ydeevne levels	Min.	Maks.
D1	100	200
D2	201	350
D3	351

6.6 Smeltet jern i skvæt (kode bogstav E)
Når der testes iht. EN 373 skal alle beklædningsdele, som ønskes godkendt yde beskyttelse mod smeltet jern i skvæt, mindst opfylde level E1 i tabel 4. Ydeevne level skal fremgå af båndnummeret (E1 til E3), som vist i tabel 4.

Tabel 4. Levels for ydeevne - Smeltet jern i skvæt
Ydeevne levels	Smeltet jern i skvæt index, g
Ydeevne levels	Min.	Maks.
E1	60	120
E2	121	200
E3	201

EN532: Europæisk standard for flammespredning (uden forvask)

Efter 10 sek. påvirkning af flammen fra propangasbrænder i vertikal position må materialet ikke:

A) have spredt flammen til kanten
B) have formet et hul
C) smelte og både efterbrændings -og efterglødningstid skal være < 2 sek.

EN532: Europæisk standard for flammespredning (med forvask)

Efter 10 sek. påvirkning af flammen fra propangasbrænder i vertikal position må materialet ikke:

A) have spredt flammen til kanten
B) have formet et hul
C) smelte og både efterbrændings -og efterglødningstid skal være < 2 sek.
Forvasket 12 gange ved 40°C.

EN533: Europæisk standard for materialer med begrænset flammespredning

Til afprøvning anvendes følgende E-normer:
EN532: Flammespredning (med forvask)

EN795: Europæisk standard for faldsikring. Forankringsudstyr. Krav og prøvning

EN813:2002 Europæisk standard for hårde arbejdshatte

EN813: Europæisk standard for faldsikringsmateriel. Bælte med siddegjorde

EN1149-1:2006 Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning - Elektrostatiske egenskaber - Del 1: Prøvningsmetode til måling af overflademodstandsevne (prøvningsmetoder og krav)

Formål:
Denne Europæiske Standard fastsætter en testmetode for materialer som anvendes til fremstilling af elektrostatiske dissipative beskyttelsesbeklædning (eller handsker)

EN1149-2:1998 Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning - Elektrostatiske egenskaber. - Del 2: Prøvningsmetode til måling af den elektriske modstand gennem et materiale (gennemgangsmodstand)

Formål:
Denne Europæiske Standard specificerer testmetoden for måling af den vertikale modstand i beskyttelsesbeklædningens materiale. Standarden er ikke anvendelig i forbindelse med specificering af beskyttelse mod en hovedspænding.

EN1149-3:2004 Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning - Elektrostatiske egenskaber - Del 3: Prøvningsmetoder til måling af elektrisk afladning

Formål:
Denne europæiske norm specificerer metoderne til måling af dissipation af elektrostatisk afladning i et klædes overflade. Test metoden kan anvendes ved alle klæder inklusiv homogene materialer og uhomogene materialer med ledende fibre og kernefibre.

EN1149-5 Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning - Elektrostatiske egenskaber - Del 5: Krav til materialets ydeevne og design

Formål:
Denne europæiske norm specificerer kravene til beskyttelsesbeklædningens materiale og design, når det handler om elektrostatisk ydeevne, når beklædningen bruges som en del af et komplet jordet system for at undgå ophobning (gnist).
Kravene er ikke nødvendigvis tilstrækkelige i flammebare, oxygenberigede atmosfære. Standarden er ikke brugbar i forbindelse mod hovedspændinger.

4 Krav
4.1 Generelle:
Elektrostatisk afladende beskyttelsesbeklædning skal opfylde EN 340

4.2 Elektrostatiske betingelser:
- T₅₀ < 4 s eller S > 0,2 testet i henhold til EN 1149-3:2004, test metode 2 (induktionsladning),
eller
- en overflademodstand på minimum eller svarende til 2,5 × 10⁹ Ω på minimum én overflade, testet i henhold til EN 1149-1.
I et materiale, som indeholder ledende tråde i en stribe eller mønster, må afstanden mellem de ledende tråde i en retning ikke overskride 10 mm nogen steds i beklædningen.

4.2.2 Design krav
Elektrostatisk afladende beskyttelsesbeklædning skal permanent kunne dække alt ikke godkendt materiale under normal brug (inklusiv bevægelser/kropsbøjninger). Såfremt beklædningen består af flere lag, f.eks. for, isolering mv. skal det yderste materiale opfylde kravene.
Elektrostatisk afladende beskyttelsesbeklædning skal opfylde pasform i størrelsen iht. EN 340 og tillade optimal kropsbevægelse, når alle lukninger er udført iht. producentens instruktioner.
Tynde ikke afladende delkomponenter, så som mærker, reflekterende striber, skal være permanent fastgjorte. Dette skal udføres på en måde, således at der ikke er afstand mellem delkomponenten og stoffet.
Ledende dele (lynlåse, knapper mv.) er tilladt såfremt disse er fuldt dækket af den yderste materiale.

5 Mærkning
Mærkning skal opfylde EN 340 og indeholde det grafiske symbol iht. fig. 1.

EN1835: Europæisk standard for trykluftforsynet åndedrætsværn med stiv hætte eller hætte til lettere anvendelse

Denne type udstyr er forsynet med hjelm eller hætte, og er et udstyr, der forsyner brugeren med trykluft fra en trykluftkilde med en kvalitet egnet til indånding. Udstyret kan være forsynet med en regulerbar konstantventil, der kan være båret af brugeren. Udåndingsluft og overskudsluft udledes til omgivelserne. En trykluftsslange forbinder brugeren med trykluftkilden.

EN1891: Europæisk standard for faldsikringsmateriel. Kernmantelreb med lav strækevne

EC 1935/2004: Europæisk Direktiv vedrørende direkte kontakt med fødevarer.

Dette er det officielle logo, der indikerer, at produktet må bruges i forarbejdning af fødevarer.

2002/72/EC:
Er det Europæiske Direktiv, der anvendes på alle materialer, der må komme i kontakt med fødevarer, inklusiv handsker.

90/128/EEC:
Er det Europæiske Direktiv, der sikrer godkendelse af plastik materialer og artikler i kontakt med fødevarer.

Handskerne skal produceres i henhold til listen i direktiverne vedrørende godkendte stoffer, der beskriver den generelle grænseværdi for afgivelse/overførsel af stoffer.

EN ISO 11611:2007 Europæisk Direktiv vedrørende beskyttelsesbeklædning til brug ved svejsning og tilsvarende processer.

Tabel 1: Generelle sikkerhedskrav

Underklausul	Krav	Klasse 1	Klasse 2
6.1	Trækstyrke - vævet tekstil ydermateriale - læder	400 N 80 N	400 N 80 N
6.2	Rivstyrke	20 N	20 N
6.3	Brudstyrke	200 kPa	200 kPa
6.4	Sømstyrke - tekstil materiale - læder	225 N 110 N	225 N 110 N
6.5	Dimensional tolerance i vævet materiale Dimensional tolerance i strikket materiale	= ± 3% = ± 5%	= ± 3% = ± 5%
6.6	Krav til fedtindhold i læderet	= 15%	= 15%
6.7	Flammespredning	ISO 15025:2000 Procedure A (overfladeantændelse) ISO 15025:2000 Procedure B (kantantændelse) Ingen flamme til top- eller sidekanter Ingen formation af brandhul^a Ingen opflamning eller smeltet debris Efterbrændingstid = 2 s Efterglødningstid = 2 s	ISO 15025:2000 Procedure A (overfladeantændelse) ISO 15025:2000 Procedure B (kantantændelse) Ingen flamme til top- eller sidekanter Ingen formation af brandhul^a Ingen opflamning eller smeltet debris Efterbrændingstid = 2 s Efterglødningstid = 2 s
6.8	Påvirkning af metalskvæt	15 dråber	25 dråber
6.9	Varmegennemgang (strålevarme)	RHTI₂₄ =7 s	RHTI₂₄ =16 s
6.10	Elektrisk modstand	> 10⁵ W	> 10⁵ W
6.11	Materialet i sig selv må ikke udgøre et risiko for brugeren. PH-værdien skal ligge mellem 3,5 og 9,5 I læder skal crom-indholdet være mindre end 10 ppm

Mærkning
Svejsebeklædning, som skal opfylde denne internationale standard, mærkes iht. ISO 13688 og med følgende information:

a) Klassifikation:

Klasse 1: Nummeret på denne internationale standard (ISO 11611) efterfulgt af piktogrammet vist i figur 1, indikations "Klasse 1" samt den relevante indikation "A1" eller "A2" eller "A1+A2".

Klasse 2: Nummeret på denne internationale standard (ISO 11611) efterfulgt af piktogrammet vist i figur 1, indikations "Klasse 2" samt den relevante indikation "A1" eller "A2" eller "A1+A2".

Såfremt beklædningen opfylder dele af begge klasser, skal dette fremgå som vist ovenfor indeholdende klassificeringen. Bruges der supplerende beklædning skal disse identificeres iht. deres klassifikation som beskrevet ovenfor.

b) Såfremt beklædningen er beregnet til engangsbrug mærkes det: "Kun til engangsbrug".

c) Vaskeanvisning skal forefindes på mærkaten.

Anneks A (informativt)
Vejledning i valg af beklædningstype (klasse1/klasse2)

Tabel A.1 - Valgkriterium for svejsebeklædning (referencepunkter)

Type af svejsebeklædning	Valgkriterium, som relaterer til processen	Valgkriterium, som relaterer til de miljømæssige forhold
Klasse 1	Manuelle svejseteknikker med mindre formation af skvæt og dråber, f.eks.: Gas svejsning TIG svejsning MIG svejsning Mikro plasmisk svejsning Lodning (brazing) Punkt (spot) svejsning MMA svejsning (med kappedækket elektrode)	Maskinhåndtering, f.eks.: Oxygenskærende maskiner Plasmisk skærende maskiner Modstands/punkt (resistance) svejsemaskiner Maskiner til termisk påsprøjtning (metallisering) Svejseautomater (bench welding)
Klasse 2	Manuelle svejseteknikker med stor formation af skvæt og dråber, f.eks.: MMA svejsning (med alm. eller cellulose dækket elektrode) MAG svejsning (med CO2 eller blandede gasser MIG svejsning (med høj spænding) Selvafdækket lysbue svejsning m/ flux kerne Plasmisk skæring Lodning Oxygenskæring Termisk påsprøjtning / metallisering	Maskinhåndtering, f.eks.: i snævre områder ved svejsning/skæring over hovedhøjde eller akavede positioner

EN12941: Europæisk standard for filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt stive hætter eller hætter

Bemærk EN12941 erstatter EN146 1991

Et turboåndedrætsværn med hjelm, hætte eller skærm beskytter mod gasser/dampe, partikler (faste eller faste og væskeformige) eller en kombination af gasser/dampe og partikler. Indeholder en advarselsanordning mod for lille lufttilførsel.

Udstyret består typisk af:

en hætte, hjelm eller skærm
en turboenhed beregnet til at bæres på brugeren og som forsyner brugeren med filtreret luft fra omgivelserne. et eller flere filtre hvorigennem al luften passerer.
udåndingsventiler eller andre åbninger hvorigennem brugerens udåndingsluft samt overskudsluft udledes

Turboudstyrene klassificeres i følgende tre klasser TH1, TH2 and TH3.

EN12942: Europæisk standard for filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt helmaske, halvmaske eller kvartmaske

Bemærk EN12942 erstatter EN147:1991

Turboåndedrætsværn med helmaske, halvmaske eller kvartmaske. Det beskytter mod gasser/dampe, partikler (faste eller faste og væskeformige) eller en kombination af gasser/dampe og partikler. Udstyret kan give en konstant luftstrøm eller være styret af åndedrættet.

Udstyret består typisk af:

en helmaske, halvmaske eller kvartmaske.
en turboenhed, der er beregnet til at bæres af brugeren og som forsyner brugeren med filtreret luft fra omgivelserne. et eller flere filtre som luften filtreres igennem.
udåndingsventil/er eller andre åbninger hvor udåndingsluften og overskudsluft udledes.

Udstyrene klassificeres i følgende tre klasser TM1, TM2 and TM3.

EN10819:1997 Europæisk standard for mekaniske vibrationer og chok. Hånd-arm-vibrationer. Metode til måling og vurdering af vibrationsdæmpning af handsker målt i håndfladen

EN13034:2005 Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier.

Krav til væsketæt beklædning med begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier (type 6-dragter og type PB (6))

EN13287: Europæisk standard for skridsikkert fodtøj

EN13982-1:2005 Beskyttelsesbeklædning til brug mod faste partikler.

Del 1: Krav til ydeevne til kemikaliebeskyttelsesdragter, som yder beskyttelse for hele kroppen mod faste luftbårne partikler (type 5 -dragter)

EN14605:2005 Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier.

Ydelseskrav til dragter med væsketætte (type 3) eller spraytætte (type 4) samlinger, inklusive beklædningsstykker, som kun giver beskyttelse til dele af kroppen (type PB (3) og PB (4))

EN 14387+A1: 2008: Åndedrætsværn - Gasfiltre og kombinerede filter - Krav, prøvning, mærkning

1   Formål
Denne europæiske standard refererer til gas filtre og kombinationsfiltre som anvendes som komponenter i udstyr til filtrerende åndedrætsværn. Filtre som anvendes mod CO er ekskluderet i denne standard. Laboratorium tests er inkluderet i vurderingen af egnetheden i forhold til kravene. Nogle filtre, som opfylder denne standard, kan også være anvendelige til turbo åndedrætsværn. Hvis de anvendes i denne sammenhæng skal filtrene testes og mærkes iht. gældende europæisk standard.

5          Klassificering
5.1.      Filter typer
5.1.1. Gasfiltre

Gasfiltre er fremstillet i følgende typer: A, B, E, K, AX og SX
Type A:
Anvendes mod visse organiske gasser og dampe med et koge punkt >65º C, som specificeret af fabrikant.

Type B:
Anvendes mod visse uorganiske gasser og dampe, som specificeret af fabrikant.

Type E:
Anvendes mod sulfur dioxide og andre sure gasser og dampe, som specificeret af fabrikant.

Type K:
Anvendes mod ammoniak og aminer, som specificeret af fabrikant.

Type AX:
Anvendes mod visse organiske gasser og dampe med et kogepunkt =65º C, som specificeret af fabrikant. Anvendes kun til engangsbrug.

Type SX:
Anvendes til visse navngivne gasser og dampe, som specificeret af fabrikant.

5.1.2 Multi-type gas filtre
Filtre som er kombineret af to eller flere af ovenstående typer med undtagelse af type SX, og som selvstændigt opfylder kravene for den enkelte filtertype.

5.1.3 Kombinations filtre
Gas eller multi-type gas filtre sammensat med partikelfiltre iht. EN 143.

Type NOP3:
Til brug mod nitrogen oxider, dvs. NO, NO2, NOx

Type HgP3:
Anvendes mod kviksølv.

Disse filtre skal altid sammensættes med P3 filter iht. EN 143 og kan kombineres med dette og/eller andre typer specificeret under 5.1.1 undtagen SX

5.2 Klasser af filtre
Gas filtre af typen A, B, E og K er klassificeret efter kapacitet, som følger:

Klasse 1	Lav kapacitets filtre
Klasse 2	Medium kapacitets filtre
Klasse 3	Høj kapacitets filtre

Den beskyttelse, som ydes af klasse 2 eller klasse 3 filtre inkluderer beskyttelsen, som ydes i tilsvarende filter i en lavere klasse/klasser. Klassifikationen af kombinations filtre inkluderer partikel filtrets iht. EN 143.

Type AX og type SA gas filtre og special filtre er ikke klassificeret.

EN14126:2003 Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning. Krav til ydeevne og prøvningsmetoder for beskyttelsesbeklædning mod smitsomme agenter

EN 14594:2005 Åndedrætsværn - Trykluftforsynede åndedrætsværn med kontinuert flow - Krav, prøvning, mærkning

EN 14594 erstatter en række af standarder bl.a. EN 1835, EN 270 og EN 139

Hovedkravene i EN 14594 kan deles i 2 kategorier. Åndedrætsbeskyttelse og krav til styrke.

Åndedrætsbeskyttelsen:
EN 14594 kategoriserer åndedrætsbeskyttelsen i klasse 1.2.3.4. efter værdier for IL (indvendig lækage) (se tabel nedenfor)

Styrke:
Disse krav relaterer til styrken i luftslangen til hoveddel, trykluftslange og bælte, såvel som styrken i materiale og syninger i hoveddele og hætter.

En 14594 kategoriserer kravene som A (lavere styrke, light duty)- OG b (højere styrke, standard duty). Klasse "A" har en maksimalt tillads luftslange, længde 10 meter.

Note: For at imødegå de højere "B" krav skal alle dele af systemet klare disse krav, - ellers klassificeres systemet "A".

Klasse	Max lækage (IL) (%)
1A og 1B	10
2A og 2B	2
3A og 3B	0.5
4A og 4B	0.05

Hvordan er det sammenlignet med de tidligere standarder?

Kravene til åndedrætsbeskyttelsen fra de erstattede standarder er ført over i EN 14594 uden ændring til kravene til lækage (IL).
Kravene til styrke er som følger:
Kravene i EN 1835 svarer til "A", light duty i EN 14594.
Kravene i EN 270 og EN 139 svarer til "B", standard duty i EN 14594.

Erstattede standard	Klassifikation (max IL %)	Styrke krav	EN 14594 Klassifikation
EN 1835	LDH1 (10%)	"A"	1A
	LDH2 (2%)	"A"	2A
	LDH3 (0.5%)	"A"	3A
EN 270	N/A* (0.5%)	"B"	3B
EN 139	N/A* (0.05%)	"B"	4B

*Ikke anvendelig da standarden har et enkelt krav til lækage i stedet for en række af klassifikationer.

EN20344:2004 Europæisk standard for fodværn. Prøvningsmetoder for fodtøj.

Grundliggende krav:

Klasse I: Fodtøj fremstillet af læder og lign. materialer
Klasse II: Fodtøj fremstillet af gummi (fuldstændig vulkaniseret) eller polyurethan (fuldstændig støbt)

Til afprøvning anvendes følgende E-normer:

EN20345:2004 Sikkerhedsfodtøj med 200 J, klasse S
EN20346:2004 Beskyttelsesfodtøj med 100 J tånæse, klasse P
EN20347:2004 Arbejdsfodtøj uden tånæse, klasse O

20345:2004 Europæisk standard for sikkerhedsfodtøj med 200 J, klasse S

Værnefodtøj inddeles i 2 klasser:

Klasse I: Fodtøj fremstillet af læder og lign. materialer
Klasse II: Fodtøj fremstillet af gummi eller polyurethan

Fodtøj godkendt under EN 20345:2004 yder beskyttelse mod faldende objecter på 200 joule, samt beskyttelse mod sammenpresning (15000 Newton)

Symbol	Krav
P	Indtrængningsmodstand (sømværn), min. 1100 N
C	Ledende fodtøj, max. 100 kW
A	Antistatisk fodtøj, min. 100 kW - max. 1000 mW
HI	Varmeisolerende fodtøj
CI	Kuldeisolerende fodtøj
E	Trædefladens energiabsorption, min. 20 J
WRU	Vandafvisende skaft
HRO	Varmebestandighed (sål)

Mærkning af sikkerhedsfodtøj med flere egenskaber kan samles i følgende kategorier:

Kategori	Krav	Klasse
SB	De grundlæggende krav er opfyldt	I + II
S1	SB + A + E	I
S2	S1 + WRU	I
S3	S2 + P + slidmønster	I
S4	SB + A + E	II
S5	SB + P + slidmønster	II

20346:2004 Europæisk standard for beskyttelsesfodtøj med 100 J, klasse P

Værnefodtøj inddeles i 2 klasser:

Klasse I: Fodtøj fremstillet af læder og lign. materialer
Klasse II: Fodtøj fremstillet af gummi eller polyurethan

Fodtøj godkendt under EN 20346:2004 yder beskyttelse mod faldende objecter på 100 joule.

Symbol	Krav
P	Indtrængningsmodstand (sømværn), min. 1100 N
C	Ledende fodtøj, max. 100 kW
A	Antistatisk fodtøj, min. 100 kW - max. 1000 mW
HI	Varmeisolerende fodtøj
CI	Kuldeisolerende fodtøj
E	Trædefladens energiabsorption, min. 20 J
WRU	Vandafvisende skaft
HRO	Varmebestandighed (sål)

Mærkning af beskyttelsesfodtøj med flere egenskaber kan samles i følgende kategorier:

Kategori	Krav	Klasse
PB	De grundlæggende krav er opfyldt	I + II
P1	PB + A + E	I
P2	P1 + WRU	I
P3	P2 + P + slidmønster	I
P4	PB + A + E	II
P5	PB + P + slidmønster	II

20347:2004 Europæisk standard for fodværn — Arbejdsfodtøj klasse 0

Værnefodtøj inddeles i 2 klasser:

Klasse I: Fodtøj fremstillet af læder og lign. materialer
Klasse II: Fodtøj fremstillet af gummi eller polyurethan

Fodtøj godkendt under EN 20347:2004 yder ikke beskyttelse mod faldende objecter og beskyttelse mod sammenpresning.

Symbol	Krav
P	Indtrængningsmodstand (sømværn), min. 1100 N
C	Ledende fodtøj, max. 100 kW
A	Antistatisk fodtøj, min. 100 kW - max. 1000 mW
HI	Varmeisolerende fodtøj
CI	Kuldeisolerende fodtøj
E	Trædefladens energiabsorption, min. 20 J
WRU	Vandafvisende skaft
HRO	Varmebestandighed (sål)

Mærkning af arbejdsfodtøj med flere egenskaber kan samles i følgende kategorier:

Kategori	Krav	Klasse
01	A + E	I
02	01 + WRU	I
03	02 + P + slidmønster	I
04	A + E	II
05	P + slidmønster	II

EN50354: Europæisk standard for lysbuetest.

Forholdene for personer, der udsættes for elektrisk lysbue, må ikke forværres af deres påklædning.

EN60903: Europæisk standard for arbejde under spænding - Handsker af isolerende materialer.

Handsker, der er godkendt iht. EN 60903, kan anvendes ved arbejdsopgaver, hvor der er risiko for at få elektrisk stød. Før valg af korrekt handske til opgaven, er det vigtigt at kende den spænding, man kan blive udsat for.

0	Handsken er testet ved	Godkendt til arbejde ved max:
klasse 00	2500 V	<500 V
klasse 0	5000 V	<1000 V
klasse 1	10000 V	<7500 V
klasse 2	20000 V	<17000 V
klasse 3	30000 V	<26500 V
klasse 4	40000 V	<36000 V

EN61340-4-3: Europæisk standard for Elektrostatik - Del 4-3:

Standard prøvningsmetoder for specifikke anvendelser - fodtøj

1: Formål
Denne del af IEC 61340 beskriver testmetoden til afgørelse af den elektriske modstand i fodtøj brugt for at kontrollere det elektrostatiske potentiale i mennesker. Standarden er anvendelig for såvel fabrikanter af fodtøj som brugere. Målemetoden for den elektriske modstand i fodtøjet alene er beskrevet og er anvendelig som testresultat for nyt fodtøj.

Isolerende fodtøj er ikke inkluderet i formålet for denne standard, selvom måleteknikken for den elektriske modstand kan være anvendelig.

5: Forberedelse og kontrol af miljøet ved klassificeringstesten

Materialernes elektrostatiske egenskaber er generelt afhængige af miljøets kondition, især den relative fugtighed. Derfor skal de elektriske målinger udføres under kontrollerede forhold som defineret i de tre klasser i tabel 1. Udvælgelsen af klassificeringstesten tages i henhold til hvilken type fodtøj som testes og det forventede brug. Udvælgelsen baseres på de strengeste betingelser (laveste fugtighed), som produktet forventes brugt i.
Prøverne er både konditioneret og testet i et testrum, eller egnet område, der er underlagt følgende betingelser. Pre-konditioneringen af prøven er nødvendig iht. proceduren i tabellen for at undgå spændinger som følge af støbning i visse materialer eller for at tørre fodtøjet, før den aktuelle kondition påbegyndes.

Tabel 1 - Kontrollerede konditioner for elektriske målinger

Miljøklassificering for pre-konditionering, konditionering og måling	Pre-konditionering^a	Konditionering^a	Måling^a
Klasse 1	96⁺¹⁰ _0t 40°C ± 3°C RH<15%	96⁺¹⁰ _0t 23°C ± 2°C 12%RH ± 3%	23°C ± 2°C 12%RH ± 3%
Klasse 2		96⁺¹⁰ _0t 23°C ± 2°C 25%RH ± 3%	23°C ± 2°C 25%RH ± 3%
Klasse 3		48⁺⁵ _0t 23°C ± 2°C 50%RH ± 5%	23°C ± 2°C 50%RH ± 5%
Note: Kontitioneringstiderne nævnt i tabel 1 er ikke nødvendigvis tilstrækkelige for at bringe emnerne i fuldstændig balance med miljøet. De er blevet valgt, som et kompromis mellem test udgifterne og nøjagtighed. En serie af test kan udføres efter en række af konditionering.
^a t=varighed, °C =temperatur, RH =relativ fugtighed

5.1: Klassificering og mærkning af fodtøj

Fodtøj skal mærkes. Mærket skal inkludere miljøklassen og fodtøjstypen. For eksempel:

"Miljøklasse 1 - dissipativ" betyder: modstanden af det mærkede fodtøj er som specificeret i 3.2.2 (dvs. = 1 Ω × 10⁵ og < 1 Ω × 10⁸), når målinger udføres efter pre-kondtionering og konditionering iht. klasse 1 i tabel 1.

Note: Det anbefales at klassificeringen af fodtøj indikeres ved slidfast mærkning på sålens overflade.

Forside | D-S Sikkerhedsudstyr A/S | Tlf: 55 44 66 44 | Fax: 55 44 66 41 | E-mail: d-s@d-s.dk