ex-produkter toppen
Føj til foretrukne EX, ESD OG ANTISTATISKE PRODUKTER















Nyttige links

Læs om ATEX-direktivet

AT-vejledning vedrørende materiel til eksplosionsfarlig atmosfære (ATEX)

Tabel vedrørende ESD

Vedrørende antistatiske handsker

EN 61340

EN 1149
EX-produkter er produkter godkendte til eller har antistatiske egenskaber, som gør dem egnede til brug i eksplosive områder.

ESD er forkortelse for ElectroStatic Discharge.
Et produkt mærket ESD skal opfylde kravene i EN 61340. Den elektriske gennemgangsmodstand skal være mellem 1 × 105 Ω og 1 × 108 Ω

Antistatiske produkter er produkter, der beskytter mod pludselige udladninger af elektrostatisk energi. EN 1149 foreskriver målingsmetoder for et produkts elektrostatiske egenskaber. Da et produkts elektrostatiske egenskaber kan ændre sig på grund af temperatur, luftfugtighed m.m. vurderes ud fra de opgivne måleresultater om produktet er egnet.




Uddrag af Arbejdstilsynets vejledning vedrørende materiel til eksplosionsfarlig atmosfære.

Regler og beskyttelsesprincipper for udstyr
Nye tekniske hjælpemidler beregnet til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, med egen potentiel tændkilde, er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, samt Boligministeriets bekendtgørelse om elektrisk materiel og elektriske sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.
De to bekendtgørelser implementerer det såkaldte ATEX 94/9/EF indretningsdirektiv i dansk lovgivning.

Fabrikanter af ovennævnte “ATEX 94/9/EF materiel” skal bl.a.:
  • Identificere egne tændkilder ved materiellet
  • Forebygge dannelsen af egne potentielle tændkilder
  • Mærke materiellet med gruppe, kategori, G og/eller D, temperaturklasse
  • (el. Tmax) og eventuelle begrænsninger, fx gasgruppe
  • ce_black.jpg og atex-1.jpgmærkning (komponenter må dog ikke ce_black.jpg mærkes).
Materiel inddeles i gruppe I for materiel til minedrift og II for øvrigt materiel. G står for “Gas” og D for “Dust” (støv).

Statisk elektricitet
Der kræves potentialudligning af udstyr, og virkningerne af statisk elektricitet skal reduceres til et sikkert niveau. Der henvises til Sikkerhedsstyrelsens regler.

Eksplosionsfarlig opladning af personer med statisk elektricitet kan forebyg-ges ved passende ledningsevne af gulve i arbejdslokaler. De ansatte skal udstyres med passende personlige værnemidler, som består af materialer, der befordrer bortledning af statisk elektricitet, så udladninger, der kan medføre eksplosionsfare, undgås. Overgangsmodstand fra person til jord bør maksimalt være ca. 108 O.

Nye sikkerhedssko med antistatiske egenskaber skal opfylde kravene i standarden EN 345-1 Fodværn. Sko med antistatiske egenskaber er mærket A, S1, S2, S3, S4 eller S5. Nye sko har en modstand på maksimum 100 k O, men dette kan ændre sig under brug.

Beskyttelsestøj med antistatiske egenskaber skal anvendes, hvor det er relevant, fx hvor der håndteres brændbare væsker. Nyt beskyttelsestøj med antistatiske egenskaber skal opfylde kravene i standarden EN 1149-1 Beskyttelsesbeklædning, Elektrostatiske egenskaber.

Gulve har normalt en tilstrækkelig ledningsevne, når de er udført i beton med armeringen ført til jord og har en ubehandlet overflade. Andre løsninger kan dog også give passende antistatiske egenskaber, fx belægning med halvledende egenskaber. Uanset hvordan gulvet er fremstillet, er det vigtigt, at ledningsevnen kontrolleres ved målinger fordelt over hele gulvet.

Sikkerhedsskiltning
Eksplosionsfarlige områder skal afmærkes i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder, der også indeholder krav til mærkning. Kommunalbestyrelsen (i praksis Redningsberedskabet) er den lokale myndighed på området.

Skiltene skal desuden opfylde Arbejdstilsynets regler om sikkerhedsskiltning.
Indgange til eksplosionsfarlige områder skal markeres med følgende advarselsskilt:



Skiltet skal være trekantet med sorte bogstaver Ex på gul bund og sort kant. Den gule farve skal dække mindst 50 pct. af skiltets overflade. Skiltene skal have en sådan størrelse og placering, at de er tydeligt synlige, når man bevæger sig ind i et eksplosionsfarligt område. Skiltene bør så vidt muligt placeres ved overgangen fra uklassificeret til klassificeret område, men af praktiske årsager kan placering på adgangsdøren til lokalet være acceptabel. Hvis ikke hele lokalet, men kun en del af dette er eksplosionsfarligt område, skal denne del afmærkes med en gul/sort skravering på gulvet.

Ved indgangen til områder og lokaler med klassificerede områder skal der desuden opsættes tydelige og holdbare skilte (piktogrammer) med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild.





Forside  |  D-S Sikkerhedsudstyr A/S  |  Tlf: 55 44 66 44  |  Fax: 55 44 66 41  |  E-mail: d-s@d-s.dk