Nyttige links
AT-vejledning vedrørende støj
AT-vejledning vedrørende brug af høreværn
AT-vejledning vedrørende akustik i arbejdsrum
Værd at vide om høreværn |
Høreskader er den næsthyppigst anmeldte arbejdsbetingede lidelse i Danmark. Høreskader er uoprettelige.
Støj kan dæmpes, derfor er brug af høreværn absolut en nødløsning. Er det ikke muligt at begrænse støjen ved hjælp af indkapsling eller afskærmning, må man bruge ørepropper eller høreværn. Ved arbejde med ultralyd er det påkrævet at bruge høreværn.
Arbejdstilsynets regler kræver, at høreværn er tilgængelige på arbejdspladsen, hvis støjniveauet overstiger 80 dB(A). Høreværn skal anvendes, hvis støjniveauet overstiger 85 dB(A). Når almindelig tale ikke kan høres på en meters afstand, må støjniveauet anses at være over 85 dB(A).
Valg af høreværn.
Kun høreværn, der er CE-mærket, er godkendte.
Høreværnets SNR (= Enkelttal for reduktion) viser, hvor meget niveauet af omgivende støj nedsættes fra en given kilde i decibel (dB).
| Type |
Anvendelse |
EN-norm |
Ørepropper
Ørepropper passer til næsten alle øregange. Engangs- eller flergangspropper. Med eller uden snor. Praktiske og komfortable. |
Beskyttelse mod vedvarende støj. Ideelle, hvis der bæres briller eller sikkerhedsbriller. |
EN352-2 |
Ørepropper på bøjle
Fleksibel bøjle, der føres under hagen eller bagom hovedet. Propperne kan udskiftes. |
Periodemæssig støj eller hvor brugeren ofte går ind og ud af støjfyldte lokaler. |
EN352-2 |
Ørekopper
Komfort og kvalitet til en overkommelig pris. |
Mange støjfyldte områder, særligt periodemæssig brug.
|
EN352-1 |
Elektronisk høreværn
Ørekopper med indbygget radio eller niveauafhængige. Findes også som kombination. |
Vedvarende brug og der er behov for effektiv kommunikation. |
EN352-4 |
Hjelm ørekopper
Ørekopper til montering på hjelme. |
Når både hovedværn og høreværn er påkrævet. Ørekopperne kan slås ud i hvileposition. |
EN352-3 |
Det er vigtigt at bruge høreværn i hele "støj-tiden". Hvis høreværnet kun bruges i 90 pct. af støjtiden, falder beskyttelseseffekten med ca. en tredjedel.
Grænseværdien for støj er 85 dB(A) over otte timer. Men en støjbelastning på over 80 dB(A) kan give høreskader. Tabellen viser den tid, der svarer til otte timer ved 85 dB(A) i et angivet støjniveau.
Støjniveau svarende til en støjbelastning på 85 dB(A) |
Tid |
| 85 dB(A) |
8 timer |
| 88 dB(A) |
4 timer |
| 91 dB(A) |
2 timer |
| 94 dB(A) |
1 time |
| 97 dB(A) |
30 minutter |
| 100 dB(A) |
15 minutter |
| 103 dB(A) |
7 minutter |
| 106 dB(A) |
3 minutter |
| 109 dB(A) |
1,5 minut | Kortvarig støj på mere end 140 dB(A) kan føre til blivende høreskader. Vær derfor opmærksom på støjniveauet i dine omgivelser.
|
Sikkerhedsskiltning
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder, hvor høreværn skal bruges, afmærkes med skiltning.

Skiltet er blåt med hvidt symbol.
|