HØRELSEN
Blandt de fem sanser, høre-, syns-, lugte-, smags- og følesansen, er vi mest afhængige af hørelsen og synet. Alle sanser spiller en vigtig rolle i det daglige arbejde og fritidsaktiviteterne, men hørelsen forekommer at være den mest afgørende for vor personlighed.
Hørelsen i forbindelse med tale og syn giver os mulighed for at kommunikere med hinanden, udveksle ideer, meninger, erfaringer og viden. Den udgør også den mest følsomme advarselsmekanisme. Hørelsen opfanger signaler fra alle mulige kilder, både når vi er vågne, og når vi sover. Med den nye teknologi har hørelsen fået en endnu større betydning i den daglige tilværelse. Uheldigvis har de moderne levevilkår også bevirket, at hørelsen er det sanseorgan, der skades hyppigst.
I dag er der i miljøet omkring os mange forskellige lyde, som vore ører aldrig har været udformet til at stå imod og som de ikke kan lukke ude. Som følge heraf kan stærk og uafbrudt støj skade hørelsen i en sådan grad, at den pågældende bliver helt eller delvis isoleret fra sine omgivelser.
ØRETS FØLSOMHED
Lyd som vi opfatter det, er et af hjernen bearbejdet sanseindtryk. Den fysiske realitet er, at lyde er luftmolekylernes vibrerende bevægelser, som opfanges af høreorganet. Vibrationsenergi - eller lyde - forplanter sig i bølger. Bølgernes frekvens er bestemmende for den hastighed, som trommehinden og de andre dele at høreorganet vibrerer med, mens bølgernes trykniveau påvirker vibrationernes størrelse. Hjernen registrerer disse bevægelser som henholdsvis tonehøjde og lydstyrke.
I virkeligheden hører vi kun en lille del at de lyde, som omgiver os hver eneste dag. Vi kan ikke opfange lydbølger med frekvenser over eller under visse grænser. Disse grænser eller tærskler er forskellige hos den enkelte, men det gennemsnitlige hørbare frekvensområde ligger mellem 20 og 20.000 Hz. En bestemt tone er lyd af en bestemt frekvens. Lydstyrken har en nederste tærskel som kaldes høretærsklen. Der findes en logaritmisk skala til måling af forskellige lydtryk.
Måleenheden kaldes decibel (dB).
Den øverste grænse for den hørbare lydstyrke er vanskeligere at definere. Et er sikkert; vi kan opfatte meget kraftige lydniveauer - som fremkalder ubehag eller smerte. Niveauet hvor det sker betegnes som smertegrænsen.
Ørets følsomhed er størst inden for 1000 - 6000 Hz frekvensområdet, med aftagende følsomhed over og under dette område. Smertegrænsen er mere eller mindre den samme overalt. Høretærsklen og smertegrænsen angives som 2 kurver inden for frekvensområdet 20 - 20.000 Hz, som mennesket kan høre. Det, der ligger uden for disse grænser, er ingen "uudnyttede" frekvenser. Hunde, flagermus og delfiner har høreorganer, der kan opfatte frekvenser over 20.000 Hz, som er ultralyd for mennesket. Og infralyd frekvenser under 20 Hz kan opstå i maskiner og forårsage vibrationer, hvis svingninger kan producere lydbølger, som kan indvirke skadeligt på kroppens indre organer (blodtryk, adrenalintryk m.m.).
STØJGRÆNSER
Støj er fortsat et af vore mest alvorlige arbejdsmiljøproblemer
I gamle dage "vænnede" man sig til støjen på arbejdspladsen. Man accepterede støjen, men var ikke klar over, at øret blev belastet. Det er slemt nok at blive tunghør, men støj kan også påvirke kroppen i en sådan grad, at stress, ændret åndedrætsrytme og forhøjet blodtryk opstår.
|
Ødelagte sanseceller kan ikke erstattes og er væk for evigt! |
Støjkilder dB (A):
- Rumraket 190
- Jetfly 170
- Skud 140
- Fyrværkeri 120 - Smertegrænse
- Trykluftbor 110
- Maskinrum (skib) 100
- Alm. værkstedsstøj 90
- GRÆNSEVÆRDI 85 - GRÆNSEVÆRDI (1. januar 1995)
- El-håndværktøj 80 - Høreværn tilrådes og skal være til rådighed
- Samtale 60
- Hvisken 30
- Et ur der tikker 20
- Intet lydtryk 0 - Høretærskel
Høreværnet skal benyttes 100% af tiden man eksponeres for støjen.
Hvis man tager høreværnet af, selv i kort tid, risikerer man en halvering eller mere af beskyttelsen.
TILLADT STØJDOSIS
Hvor lang tid "må" man opholde sig i støj uden brug af høreværn?
Er støjniveauet højere end 85 dB (A), vil den tilladte støjbelastning blive nået på kortere tid.
Nærmere bestemt svarer den tilladte støjbelastning til:
- 85 dB (A) 8 timer - Tilladt støjdosis (arbejdsdag)
- 88 dB (A) 4 timer
- 91 dB (A) 2 timer
- 94 dB (A) 1 time
- 97 dB (A) 30 min.
- 100 dB (A) 15 min.
- 103 dB (A) 7 ½ min.
- 110 dB (A) 1,29 min.
- 124 dB (A) 3,5 sek.
| Af de to faktorer (dæmpning og bæretid) som afgør, hvilken dæmpningseffekt et høreværn har,
er det BÆRETIDEN
som er den helt afgørende! |
SAMMENSAT LYD
Arbejdspladsens støj indeholder ofte en blanding at Lydbølger med mange frekvenser. Ofte angives støjen alene med lydtryksniveauet. Totalniveauet er altid noget højere end det i støjen indgående højeste Lydtryk.
LYDTRYKSNIVEAU
Addering at lydtryksniveauer
Lyden fra 2 støjkilder (angivet i dB (A)) kan ikke adderes på normal vis. To maskiner med hver 80 dB (A) giver i alt 83 dB (A) og fire maskiner giver 86 dB (A).
AFSTANDENS INDFLYDELSE
I det fri aftager støjen med 6 dB ved en fordobling at afstanden. F.eks. bliver 90 dB på 1 meters afstand til 84 dB på 2 meters afstand. På 4 meters afstand bliver 90 dB så 78 dB.
| En forøgelse med 10 dB vil subjektivt opfattes som en fordobling at lydstyrken. |
VALG AF HØREVÆRN
Et høreværn skal ikke dæmpe mest muligt. Det skal dæmpe tilstrækkeligt. Dæmpning til et niveau på 75 - 80 dB (A) vil give brugeren mulighed for at kommunikere med omgivelserne og at høre advarselssignaler.
HML metoden viser med tilstrækkelig nøjagtighed, hvor meget et høreværn dæmper i et aktuelt støjmiljø. For henholdsvis Høj-, Middel- og Lavfrekvent støj.
Alle BPA medlemmers høreværn har H-M-L-værdier (står i informationsmaterialet).
HML-METODEN
Den aktuelle støj måles med lydniveaumåler med C-filtret tilkoblet, ligeledes måles støjen med A-filtret: F.eks. LC = 103 dB (C) og LA=l04 dB (A)
Værdien LC - LA udregnes: 103 - 104 = -1 (vil normalt ligge på -2 til 16).
De af leverandøren opgivne HML værdier (f.eks. H=31 M=24 L=16) indsættes i skemaet og man finder så PNR værdien (Predicted Noise level Reduction), eller dæmpningstallet (29), som er det antal dB, som det målte A-vægtede lydniveau dæmpes med, ved anvendelse af høreværnet.
F.eks. PNR = 29 dB LA = 104 (104 - 29 = 75) = 75dB (A).
SNR (Simplified Noise level Reduction) eller enkelttal for reduktion, er en enkelt værdis-metode til at angive et høreværns generelle dæmpningsevne. SNR værdierne står i informationsmaterialet fra fabrikanten. Fra den C-vægtede måling trækkes SNR-værdien:
LC - SNR = 103 dB (C) - 27 dB = 76 dB (A)
CE-MÆRKNING
Anvend altid godkendte høreværn med CE-mærke
EN 352-1 = Ørekopper
EN 352-2 = Ørepropper (engangs - flergangs)
EN 352-3 = Ørekopper til hjelmmontering
EN 352-4 = Elektronisk høreværn (impuls - radio - kommunikation)
Arbejdstilsynet kræver, at ingen personer udsættes for en støjbelastning på over 85 dB (A) - (grænseværdi) på en arbejdsdag.
Er støjbelastningen over 85 dB (A) har den ansatte pligt til at bruge de udleveredes høreværn.
Det tilrådes at bruge høreværn, hvor støjen overstiger 80 dB (A). Vedvarende støj over denne grænse indebærer risiko for høreskader.
RÅD OG TIPS
| Problemløsning med
høreværn |
|
Problemet
|
Produktforslag for
løsning |
Ørekopper er varme om sommeren eller ved indendørs
brug |
Glyzerin- eller anden form for væskefyldte
tætningsringe |
|
Støvet og varmt arbejde. Hudreaktioner
v/tætningsringene
|
Svedservietter for påklæbning på tætningsringene.
Afvask eller afsprit tætningsringene
jævnligt
|
|
Bøjletrykket generer på ørekoppen |
Der findes forskellige bøjletyper, som har lavt
bøjletryk, her
i blandt sammenklappelige typer af
ørekopper. Anvend éngangs-, flergangs- og/eller
bøjleørepropper, som alternativ ind i mellem
at
ørekopper anvendes. |
|
Øreproppen trykker i øregangen pga. udvidelsen
(Skumprop generelt)
|
Anvend evt. øreprop, som ikke skal rulle-trykkes i
fingrene og
herved skal udvide sig i øregangen.
Eks.vis findes der en del
flergangsørepropper som
ikke har det samme ”udvidelses-tryk” som
éngangs
propper af skumplast.
|
|
Allergi-reaktioner i øregangen |
Anvend øreprop af polyethylén (PE) plast eller
dunfibermateriale,
som er danner mindre
sandsynlighed for allergi-lignende reaktioner,
da
disse ikke skal rulles i fingrene.
I værste tilfælde er det formentlig umuligt at stoppe
noget i
øregangen, da den straks vil ”reagere”
negativt på dette.
|
|
Man går til og fra støj under sit arbejde |
Anvend ørekopper, som er lette at tage af og på.
Anvend evt.
flergangsprop på bøjle, men vær meget
omhyggelig med at bruge
tid på en korrekt
anbringelse i øregangens åbning, da beskyttelsen
ellers vil være mindre end beregnet. |
|
Ørekoppen må ikke fylde noget |
Anvend en sammenklappelig type, som undertiden kan
leveres med
bæltetaske, så man hele tiden bærer det
på sig.
Mange typer kan opbevares i en stor
frakkelomme. |
|
Hjelmbruger men ikke med
hjelmørekopper
|
Anvend ørekopper med bøjle-typer, som kan bæres med
bøjlen i
nakken eller på anden vis er konstrueret så
man kan anvende sikkerhedshjelm
uden at komme
problemer. Siden kan ørekopperne anvendes andetsteds
modsat de hjelmmonterede som hele tiden kun følger
hjelmen. |
Høreværnet skal kunne spores i fødevarer
(Levnedsmidler eks.vis) |
Anvend såkaldte sporbare ørepropper, der kan være
fyldte med
indstøbt jernstøv eller metalkugler, som
via metalsøger kan spores,
hvis uheldet er ude og de
falder i et fødeemne eller andet. Selv
fragmenter af
iturevne propper kan spores. |
|
Behov for at kunne ”høre” medens man er
dæmpet
|
Anvend elektronisk høreværn, som har mikrofoner +
indbygget forstærkning
og herved aktivt udelukker
skadelig støj for hørelsen. |
”passivt dæmpende”
fremragende til lavfrekvens-støj |
Visse passivt dæmpende ørekopper og ørepropper
tillader tale
og kommunikations-lyde at blive
opfattet tydeligere end traditionelle
høreværns-typer. |
|
At kunne modtage opkald via mobiltlf. eller
kommunikationsradio,
samtidig med at man er
støjdæmpet i sin ørekop |
Anvend To-Vejs-Kommunikations ørekopper, som har
bom-mikrofon
for stemmestyret og håndfri funktion.
Tilsluttes mobiltelefon
eller kommunikationsradio
via adapter og kabel |
|
Tætningsringene er hårde
|
Udskift tætningsringe ca. hvert kvartal. Anvend evt.
væskefyldte
ringe især ved brug af briller, da
bøjletrykket fra ørekoppen
ikke mærkes så
generende |
|
Ønske om musikaflytning + dæmpning
|
Ørekopper fås med indbygget FM-stereoradio og
undertiden også
med aktivt medhør via mikrofoner, så
man fortsat er årvågen overfor
omgivelserne lyde
(alarmer
etc.). |
OKTAVBÅNDSMETODEN
|
|
Er én af tre metoder
(H-M-L og SNR er de to andre), som lægges til grund for
fremfindelse af et høreværns dæmpningsformåen ved de
respektive frekvenser (63 Hz. er valgfrit iht. ISO 4869-1,
metode til måling af lyddæmpning).
Det pågældende
høreværn fremstår herefter med dæmpningstal per frekvens, der
betegnes som følger:
Middelværdi = gennemsnittet af 16
forskellige måleresultater
Standard afvigelse = forskellen
mellem det højeste til det laveste måleresultat blandt 16
forskellige måleresultater
Forventet dæmpningsværdi =
Efter at Standardafvigelse er fratrukket Middelværdi
fremkommer en "garanteret" minimumsdæmpning.
| Frekvens Hz. |
63 |
125 |
250 |
500 |
1000 |
2000 |
4000 |
8000 |
| Middelværdi |
12,8 |
13,8 |
21,4 |
29,4 |
0,7 |
31,3 |
34,3 |
40,3 |
| Standard Afvigelse |
3,9 |
2,8 |
2,7 |
2,9
|
3,0 |
3,3 |
2,5 |
3,6 |
| Forventet dæmpningsværdi dB(A) |
8,9 |
11,0 |
18,7 |
26,5 |
27,7 |
28 |
31,8 |
36,7 |
Afvigelsen
i dæmpning per frekvens må ikke overstige 4
dB.
Minimums-dæmpning per frekvens må ikke overstige de
i skemaet anførte værdier:
|
Frekvens Hz
|
63 |
125 |
250 |
500 |
1000 |
2000 |
4000 |
8000 |
|
Standardafvigelse |
|
5 |
8 |
10 |
12 |
12 |
12 |
12 |
En
ørekops bøjletryk må ikke overstige 14N (Newton) og
tilsvarende på tætningsringene ("puderne") ikke være højere
end 4500 Pa (Pascal) i tryk mod hovedet. En letvægts-ørekop af
traditionel type vil normalt befinde sig mellem 9 - 10 N i høj
letrykket.
Herefterdags må ørekoppen ikke afvige mere
end +/- 20% i bøjletrykket efter ibrugtagning. Bliver
højletrykket slapt efter en rum tid, bør høreværnet kasseres.
|
LYDTRYKSMÅLING
|
|
 Oktav =
frekvens-fordobling; eks.vis 40Hz + 40Hz =
80Hz.
Eks.vis 5kHz ~10kHz er en oktav
(fordobling)
Lufttryk er 10 ton pr. m2 = 100.000
N (newton) pr. m2 = 10 N = 1 kg.
100W
pære = 10W lysenergi
0,0000000000001W energi/ m2 for
at kunne høre pr. m2
Da øret er mindre end 1 m2
er energimængden mindre for at kunne høre =
0,00000000000000001W/ m2 ved
1000Hz.
|
|
Vi kan opfatte
forskelle i afvigelser på 1 dB, men er svært for øret,
hvorimod hvis forskellen er 3dB, da er det lettere at
høre forskellen.
dB = niveau
Hvor meget energi
komme rind i øret (intensitet). Dæmper man eks.vis 3 dB
tilsvarer det en reduktion af 99,9% af lydenergien. 3dB
er en fordobling eller formindskning af lydtrykket.
Lydmåler: S = Slow respons, F = Fast
respons
Programmet i XPrt bestemmer og er altid SLOW
(S), men ved ensidig støjkilde får man ikke impulslyde
med i målingen. Interferens (lydbølger imod
hverandre). Ved vægge = skal man være forsigtige og
holde måleren væk fra kroppen. Vigtigt at måle fra samme
afstand til lydkilden som brugerens arbejdssted er, evt.
”øret”. Hold afstand fra kroppen og gentag evt. flere
målinger samme sted.
Ved frifelt er lydtrykket 6 dB
ved fordobling af afstanden. I rum er det 0 –
6dB.
Måling: 84% APV vælges = 1
standardafvigelse. Blanknois.mdb. ”Analyzer” -> ”View
Spectrum”,
V/Record Controle; ”Microphone” venstre
v/balance og lydstyrke Midtfor.
Lydmåleren indstilles
på Range = Low, Repsonse = S, Funct = CAL. Tryk
”Calibrate” på Octav band anal. Siden omstilles Lydmåler
til ”A”. Octave Band Analyze = F12, Save = F10, F11 =
Indsæt.
dB(A) = måler ikke al
lavfrekvens
dB(C) = måler al støj også
lavfrekvens
Mikrofon-balance
VENSTRE
Mikrofon-lyd MIDT
”ANALYZER” =>
Tryk calibrate. Herefter ”A” i funktion på måler. Save
=> Analyzer => ”Dump”.
F12 = Octave Band
Anvendelse
F10 = Måling
F11 = Indsæt
måleresultatet i database
Shift
X
| |
|
| |